Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Michaelis: Gjensyn - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259-
klang høitideligt latinske gjennem rummet. Yi holdt hinanden
i aande med begeistring over heldigt fundne bestemmelser og
heraldiske iagttagelser.
Naar jeg da saa gjennem vinduet ned i den tætløvede park,
var det altid med ideassociation af en lyserød kjole, som denne
gang ikke var der. Herremandens søster og en yngre
selskabsdame bevægede sig adstadigt gjennem lindealléen — hin i violet,
denne i sort.
Gaardens datter var for et aar reist til et schweizisk
pensionat med fransk bestyrerinde. Jeg var forventningsfuld efter
at se hende igjen. Herremanden skulde hente hende hjem, og
indtil de kom, var mine tanker mere i parken end ved de blanke
Hardeknuds-mynter.
Jeg havde jo elsket hende, følt rent sexuelt for det
kvindelige raffinement, det pigeligt spinkle, der lokkede min sans med
en smal vrist og fine fingre og en rørsmækker midje, alt hvad
betagende der ligger i et til intetsomhelst udviklet pigelegeme,
som ikke kan forrette det allermindste fysiske arbeide, men har
taget alle sine spæde former i koketteriets og ørkesløshedens
tjeneste.
Hun kom, bleg og spinkel som altid, med en stille
hemmelighedsfuldhed i sine sorte øine, skjælmske sideblik og flygtigt
rødmende jag over det hvide ansigt. Iøvrigt var hendes sjæl
saa fyldig — eller tom — som tidligere. Dannelsen indskrænkede
sig til en meget upersonlig pludren med om deilige udsigter ved
Geneve og Basel, et enkelt indtryk af et galleri-kunstverk — enten
Angelica Kauffmann eller i smag dermed — samt ivrige domme
om herrer, de havde truffet paa hjemturen — hvor han var
storartet smuk — og han nydelig — og han morsom. Her var som
altid hos unge piger iagttagelsesevnen skarpest. Forresten var hun
ærlig eller selvisk nok til at bekjende, at hun et par gange om
ugen havde hørt operaer, men kjedet sig grundigt over denne
Wagner, som de næsten altid gav.
Hvor lidt hun end havde faaet sine anskuelser udviklede,
var de dog allerede godt paa vei til at forbene sig. Om faa
aar, tænkte jeg, har saadan en liden hønsehjerne drevet sine
betragtninger til ende, og for fremtiden vil hun altid have sine
domme paa sin fine fornemmelse — det vil sige traditionel dyd
parret med den platteste smag for det følsomme.
Hun skuffede mig. Eller snarere jeg havde skuffet mig selv.
Bag et rent sanseligt behag havde jeg troet, at der tillige laa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
