Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Michaelis: Gjensyn - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268-
søvn. Lad dem leve af alle de uskyldige smaating, der falder
af fra en ærbar omgang med kvinder, — af tryk, der fortolkes, af
smil, der misforstaaes, af intime berøringer, der egger, af et kys,
der stjæles i et kabinet med samme bæven, som var det
kundskabstræets frugt paa godt og ondt, der plyndredes. Lad dem
nøies — mere faar de ikke. Lad dem stænge længslerne inde
og døde alle de uanstændige drifter — de skal vel vide, at
kjærlighed udenfor loven er en synd. Dog loven er mild — den lod
et par bagdøre staa aabne og indrettede smaa hemmelige udsalg
af den forbudne frugt. Herregud, mennesker er jo mennesker!
Men til hverdag maa de ikke være det. De skal pent se
anstændige paa hverandre og ikke være sanselige. Uh, er
sanselighed andet end liderlighed, og er denne ikke en last?
Men kom til kirken og staten, naar jer karakter er bleven
sat, og jer ild er slukt, saa skal I, mand og mandinde, faa lov
at elske hinanden for hele livet. Man kan jo ikke elske
hinanden for mindre.
Man maa finde sig i skjebnen og være glad for, at der er
et velordnet samfund, som finder det viseligst at kastrere
ungdommen for at afvænne den fra synden, den de arver i tredje
og fjerde led. Samfundet døbte den inderste naturdrift i
mennesket ved navnet utugt og gjorde menneskeheden til en hoben
asketer, der sulter og faar syner i sultens hede . . .
Saaledes tænkte jeg længe. Og med smerte forstod jeg, at
den store lidenskab maaske aldrig skulde komme over mit hoved,
fordi jeg var vænnet til en erotisk fangekost, der vilde gjøre
mig uskikket til at nyde nogen anden, naar jeg engang slåp fri.
Jeg havde elsket tomt og frygtsomt, der var ingen fyrig vilje i
mit blod, ingen freidig bekjendelse i mine øine. Jeg var halvt
gaaet under aaget og havde svoret paa formularen, at ingen
kjærlighed er lovlig og hellig uden egteskabets. Og et
menneskes frihedsfølelse er forbi, naar man ser med samfundets, med
konventionens øine og maa bekjende — om end med et suk —
at det ikke kan være anderledes.
Nu misundte jeg de raa kraftige naturer, som verden
stempler med raa navne, men som lever deres liv ubundet og med
udbytte. Raa har man jo for længst vænnet sig til at kalde hver
voldsom trang, der er voldsom og uvilkaarlig, netop fordi den
er naturlig.
Jeg havde tabt mit slag, fordi jeg havde kjæmpet med sløve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
