Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Justin McCarthy: Fremtidens mænd i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285-
følelsesfuld sanger og en egte digter i sin art; men han er en for
•erklæret socialdemokrat til, at en saadan stilling skulde blive ham
tilbudt; og han vilde sikkerlig ikke modtage den, selv om der var en
mulighed for, at saa skede. Vi har dernæst en liden gruppe af digtere
og digterinder, nogle meget begavede og særdeles tiltalende, men ingen
af dem af nogen betydelig kraft eller originalitet. Man maa desuden
huske paa, at blandt de mænd, jeg har nævnt, og blandt de mænd og
kvinder, jeg tænker paa, er der ingen, som egentlig hører fremtiden
til. De hører alle nutiden til; de har vist, hvad der bor i dem; de
har naaet saa langt, som de efter al sandsynlighed vil naa.
Men den politiske verden adskiller sig paa en besynderlig maade
fra den litterære og kunstneriske. I den politiske verden i England
kan en mand neppe nogensinde siges at have vist, hvad der bor i ham.
Hvis lord Palmerston var død i 65-aars alderen, vilde verden aldrig
have vidst, at den i ham havde tabt en virkelig stor parlamentarisk
taler. Hvis Robert Lowe, nu lord Sherbrooke, var død i 55-aars
•alderen, netop da hans store kamp mod demokratiske reformer var
forbi, vilde han være bleven erindret som en af de mest glimrende
parlamentariske debattanter, som nogensinde har levet. Era den tid
visnede han hen; han forsvandt ind i lordernes hus og var borte.
Tiden sætter neppe nogen grænse i vort politiske liv for muligheden
af at udmerke sig sent eller pludselig at falde sammen. Naar vi
derfor taler om fremtidens mænd, maa vi udtrykke os med forsigtighed
og forbehold. Vi maa tale om de mænd, som nu synes at bevæge
sig frem i første linje. En tør ikke være altfor sikker; der indtræder
saa mange forandringer. Eor nogle faa, nogle ganske faa aar siden
vilde ethvert menneske i og udenfor parlamentet have sagt, at
fremtidens mand det var sir Charles Dilke. Eandtes der paa samme tid
en eneste, omend noksaa skarp iagttager, som vilde have vovet at sige,
at der var noget ved Mr. Balfour? Og omtrent ved det samme
tidspunkt var det den næsten enstemmige dom i underhuset — jeg for
min del var ikke enig i den —, at John Morley var en haabløs
parlamentarisk fiasko, at han var en blot og bar lærd, en litterær mand,
som var kommen paa en gal plads. Den indflydelsesrigeste offentlige
mand i England for øieblikket efter Gladstone er uden spørgsmaal
Parnell. Men hvis home-rule blev gjennemført, er det aldeles ikke
usandsynligt, at Parnell vilde trække sig tilbage fra det offentlige liv
og aldrig mere nævnes i politiken.
Alligevel, med alle disse forbehold, kan vi tale om de politikere,
«om synes at høre fremtiden til. Enhver virkelig indflydelsesrig poli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
