Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
ringe grad svarer til, hvad man ellers med føie liavde kunnet
vente.1)
Ledsages de industrielle fremskridt af en med dem haand i
haand gaaende, stundom dem forbiilende øgning af landets
folkemængde, og det inden alle samfundsklasser, saa blir nødvendigvis
det økonomiske problem et ganske andet. For arbeideren blir
der da ikke længere spørgsmaal om at vælge sin sysselsættelse,
øge sin konsumption, gjøre besparelser eller unde sig en vis
frihed. Nei, han maa fremdeles som før, kanske mere end før,
tage hvad som bydes, og anstrenge sig tilblods for ikke at gaa
tabt af sin del af det, trods alle „fremskridt", lige knapt
til-maalte levebrød. Lokkede af arbeidets billighed vil paa samme
tid en del af de besiddende samfundsklasser, dels paa grund af
Som bekjendt har Marx ingensteds, ikke engang i sit bredt anlagte
verk „Das Kapital" underkastet befolkningsspørgsmaalet nogen alvorlig
og indgaaende granskning. Han nøier sig med den peremptoriske, skjønt
i grunden temmelig svævende forklaring, at nogen absolut populationslov ikke
eksisterer uden i dyre- og planteverdenen, samt retter forøvrigt her og der
satiriske udfald, som forresten skyder temmelig udenom, mod „der Pfaffe"
Maltbus — i parentes sagt en af de fordomsfrieste „Pfaffen", som
nogensinde liar været til.
Gjennem denne overfladiske affeien af en af de økonomiske
lioved-doktriner bar Marx, efter min mening, for altid berøvet sit verk karakteren
af sand videnskabelighed. Som en talentfuld og energisk forkjæmper for
arbeidernes frigivelse vil han ganske vist altid eie et hædret navn, — som
grundlægger af et holdbart videnskabeligt system — neppe.
Anmerkes bør, at den ovenstaaende indvending ikke rammer Lasalle,
som ubetinget — om end ikke med al ønskelig konsekvense — erkjendte
rigtigheden af den Malthus-Ricardo’ske lønnelov — den bekjendte
„jernhaarde". Forskjellen mellem disse to mænd, som saa ofte nævnes sammen,
er i virkeligheden meget stor. Den ene (Lasalle) vilde tilveiebringe en
gradvis forbedring af arbeidernes stilling ved positive midler, om han
end sandsynligvis meget har overvurderet den økonomiske bærevidde
af dem, som ban selv foreslog: arbeiderassociationer med statskredit;
— den anden (Marx) ser maalet, arbeiderstandens befrielse, dæmre som
slutpunktet i en gjennem aartier, nei aarhundreder fortsat udnyttelse,
udarmning og fornedring af befolkningen i dens helhed gjennem nogle faa
kapitalmagnater; en idé, om hvilken det maa tillades at bruge Marx’s eget
favoritord: „abgeschmackt".
Lasalle, mere dilettant paa det økonomiske omraade, var udrustet med
et social-politisk skarpblik af i sandbed enestaaende art; Marx — og endnu
mere hans ven’ og medarbeider, Engels — bar ikke kunnet undgaa „de
mindre profeters" sedvanlige skjæbne, at just ingenting er indtruffet, af
hvad de har profeteret ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
