Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 7 - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
jord paa den gamle manér; for de mange overtallige arbeidere
visselig allerfordelagtigst at emigrere.
Thi paa almindelig maade at faa nd af Tysklands jord en
større mængde næringsemner, end den nu gir, synes utænkeligt,
da jo med undtagelse af nogle omtvistede myrstrækninger hver
kvadratalen dyrkbar mark der allerede er lagt under ploven, og
det aarlige brakareal er indskrænket til et minimum af nogle
faa procent. Alene potetesdyrkningen gjør endnu fremskridt;
men denne rodfrugt er ogsaa i saa stor udstrækning blevet
hovedføden for massen af den tyske befolkning, at man ikke
uden grund kan befrygte, at Tyskland i en kanske ikke saa
fjern fremtid kan faa opleve et sidestykke til den ulykkelige
skjæbne, som i 40-aarene rammede Irland, blot i en meget
større skala.
Under saadanne omstændigheder blir det af liden betydning,
om en eller anden industrigren f. eks. den finere jernfabrikation
formaar at lægge endnu en teknisk seier til de mange, den allerede
har vundet. Billige hæljern er til liden nytte for dem, som ikke
kan skaffe sig læder til et par støvler, og kniver og gafler kan,
om de end fremstilles i aldrig saa stor mangfoldighed, dog ikke
erstatte mad og drikke.
En del økonomer, ogsaa ikke-socialister, paastaar nu for fuldt
alvor og i fuld overensstemmelse med den lære, vi ovenfor har
gransket, at fabrikanterne skal kunne redde sig ud af klemmen
ved at give sine arbeidere høiere lønninger, da disse saa skal
kunne konsumere mere. At denne arbeidernes øgede konsumption
imidlertid ikke umiddelbart vilde komme til at rette sig mod den
egentlige exportindustris artikler, tør dog af det ovenstaaende
være klart. Paastanden har forøvrigt altfor stor lighed med det
lysende protektionistiske argument: „om bonden har penge, har
alverden penge" — til at kræve nogen nærmere granskning.
Endnu har man ikke hørt snakke om, at noget „syndikat" er
blevet dannet til ophjælp af industrien paa den vei, og jeg har
en sterk mistanke om, at fagmændenes praktiske forstand er
smittet af teoretikernes velmente, men utilstrækkelig
gjennemtænkte forslag.
8.
Min opsats har vokset op til en betydelig længde, og dog
var endnu meget at tillægge, om man skulde kunne gjøre rent
bord mod den haardnakkede og vidtudbredte mening, at „varer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
