Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Litterære produktionsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
glødelampe, hvorfra baggrundslyset sees at strømme ud. I lians
verdensberømte digt The raven bøies vi, skjælver vi under denne
dybe og intense følelse, hvorigjennem det sorte dagslys breder
sig som sorg i sjælen; den blir saa afrundet og saa tæt, at den
løsgjør sig fra og lægges udenfor mennesket, og blir til en
ravn paa Pallasbysten. Men i en afhandling paaviser skalden,
at digtet er komponeret ved en hel række skarpsindige og yderst,
trivielle forstandsoperationer. Hvad er nu tilfælde, og hvad skal
man tro? Sin egen uimodstaaelige fornemmelse af, at digtet er
konciperet en bloc i den brøkdel af et sekund, hvori skaldens
stemning i hele sin styrke har omsat sig i en hallucination?
Eller Poes eget udsagn, at altsammen er haandgreb, artificielt
kunststykke, en genial evne til at finde og kombinere alle disse
bedste løsninger? Det er som om vi mødte et menneske, kjendte
dets kropsvarme, skued ind i dets øine, saa det røre sig og hørte
det tale — og siden det kompetenteste af alle vidner kom og
forsikrede, at vi havde havt at gjøre med en vel udfort statue.
For det mekanisk sammenkonstruerede billede er noget andet
end det organisk levende væsen, ogsaa naar det gjælder fostre
af meniieskeaanden.
I tider som vor, da refleksionen har overskredet sit
gjennem-snitsmaal og er begyndt at gnave paa selve den kjerne af
ubevidsthed, som alene er livbærende, da maa de digtere, som er
haardest angrebne af sygen, gaa underlige omveie, naar de vil
gjengive sjælelivets umiddelbare rørelser. Siden de selv har
mistet evnen til uopløste følelser og fuldbaarne affekter, da de
for dem males sønder mellem refleksionens hjul, maa de først
stykke ud den sjælelige foreteelse i alle de elementer, hvoraf den
bestaar — for paa anden maade vilde de ikke kunne tilegne sig
den — og saa søge ad kunstig vei at faa istand synthesen.
Den istandbragte totalfølelse, som de da fornemmer hos sig, maa
tjene som surrogat for den oprindelige førstehaandsfølelse, skjønt
den forholder sig til denne som en mekanisk sammenlodning til
en organisk dannelse. Til læseren overflytter de sin følelse
gjennem et eller andet billede, en vis betoning, en vis belysning,
som udgjør dens ækvivalent i den ydre konkrete verden, og som
der bare kræves raffinement i nuanceringens lekre videnskab for
at finde. Eksempler træffes i mængde blandt de franske dekadenter.
Der findes digtere, som har den sælsomme evne at kunne
uddestillere virkelighed af sit eget drømmeliv. De hører til en
klasse af mennesker, som man kunde kalde de indvortes levende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
