Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - IV. Embedsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
kutive eller administrative myndigheds omraade skulde dette
princip logisk gjennemført lede til, at der slet ikke blev plads
for nogen embedsstand: embedsmænd er statens repræsentanter
eller fuldmægtige for den offentlige forvaltnings vedkommende.
Men det schweiziske demokrati vil principielt ikke vide af nogen
repræsentanter; det vil, at folket selv umiddelbart skal udføre de
almene anliggender. Ergo: ingen embedsmænd. Borgerne faar
selv tage de offentlige gjøremaal i sine hænder; de faar fordele
dem mellem sig saaledes, at enhver tager sin andel i byrden.
Fra et synspunkt kan man sige, at dette vil lede til ophævelse
af embedsstanden. Men fra et andet synspunkt synes man
imidlertid med ligesaa stor ret at kunne sige, at det vil lede til, at
alle borgere bliver embedsmænd.
Saaledes som her i faa ord udtrykt skulde den logiske
gjennemførelse af det demokratiske princip med hensyn paa
embeds-væsenet være. En saadan gjennemførelse af principet har verden
imidlertid — ialfald til dato — ikke været vidne til. Ikke
engang i Schweiz. Men det skal medgives, at man dersteds, ialfald
i enkelte kantoner, er kommen temmelig langt paa vei i den
retning. Det gjælder specielt om de kantoner, hvor den ovennævnte
saakaldte Landsgemeinde findes.
Et af de første indtryk, man modtager i en kanton som
G-larus (en af Landsgemeinde-kantonerne), vil upaatvilelig være
forundring over mangfoldigheden og hyppigheden af embedstitJer,
man faar høre. Man faar indtrykket af, at nærsagt hver anden
mand er embedsmand: „hr. richter, — hr. rathsherr, — hr.
prä-sident" og andre lignende prægtig klingende embedstitler synes
formelig at summe en om ørene, og i kvindeafdelingen lyder
selvfølgelig ikke mindre hyppig titlerne: „frau richterin, — frau
rathsherrin, — frau präsidentin" o. s. v.
Man vil udentvil i første øieblik studse ved dette, at man
•der midt i demokratiets hjerte skal høre en saadan summen af
toner, egnede til at henlede tanken paa bureaukrati. Man maa
imidlertid ikke lade sig forvirre deraf og over formen og lyden
glemme indholdet og væsenet. Dette har nemlig intet med
bureaukrati at gjøre. De med klingende embedstitler udstyrede
glarnere (d. e. borgere af (rlarus) er ikke embedsmænd i den
forstand, som vi mener med dette ord. De er ganske vist
embedsmænd i den forstand, at de liar offentlige gjøremaal og en dertil
hørende offentlig myndighed. Men de er ikke fast ansatte; de
•er valgte af sine medborgere for et kortere tidsrum — i Glarus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
