Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - IV. Embedsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
afsætte dem til enhver tid og uden hensyn til deres alder. I
dette øiemed skal den kommunale forsamling sammenkaldes tre
maaneder efterat begjæring om afsættelse er bleven formuleret,
hvilken begjæring skal være indgivet af en fjerdedel af
vælgerne."
Hvad angaar de forbunds-embedsmænd, der falder ind under _
den sidste kategori (som post- og telegraf-embedsmænd), saa pleier
de, saavidt vides, at ansættes paa ubestemt tid. Det samme
gjælder ogsaa de underordnede poster i forbundets
administrations-kontorer i Bern, nærmest svarende til de underordnede
departe-mentsposter hos os.
Vi. har ovenfor betragtet forbunds- og
kaiitonal-embeds-mændene under et og væsentlig havt de sidste for øie. Disse er
ogsaa den talrigste og indtil den senere tid i virkeligheden den
eneste slags embedsmænd i Schweiz. Nu liar man imidlertid,
som nævnt, foruden disse faaet en anden slags embedsmænd,
nemlig forbunds-embedsmænd d. e. de embedsmænd, der liar at
udføre de offentlige anliggender, der henhører under
Schweizer-forbundet som saadant og altsaa er fælles for samtlige kantoner.
Forbunds-embedsmændene har, som sagt, en temmelig ny
oprindelse. I gamle dage kjendtes de slet ikke. De kom først
rigtig frem i slutningen af forrige aarhundrede ved konstitutionen
af 1798, der, som ovennævnt, gjorde Schweiz fra et — temmelig
løst — statsforbund til en fællesstat og i sammenhæng dermed
tillige indførte betydelige forandringer i embedsverket.
Imidlertid. — denne konstitutionsforandring fik kun en stakket
tilværelse; man vendte igjen tilbage til den gamle ordning,
hvorefter tyngdepunktet i Schweiz’s offentlige styrelse kom til at
hvile i de kantonale institutioner (og embedsmænd).
Først ved konstitutionsforandringen i 1848 blev
forbunds-embedsmænds-institutioneu givet et, fast og omfattende grundlag.
Paa dette har den nugjældende schweiziske konstitution (den
saakaldte reviderede konstitution af 1874) bygget videre. Og
fortiden stiller forholdet sig saaledes, at forbundsembedsmænd
ikke blot er forhaanden, men endog i et ret anseeligt antal.
Foruden af forbundsraadets medlemmer (7 i tallet"! bestaar de
først af de i centralforvaltningens kontorer i forbundshovedstaden
Bern ansatte offentlige funktionærer. Desuden er alle post- og
telegraf- samt det offentlige jernbane væsens funktionærer
forbunds-embedsmænd. Endelig nogle dommere hører under denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
