- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
344

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - IV. Embedsvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

844

som vi mangen gang har havt anledning til at se hjemme hos
os selv i komite-indstillinger eller høre i storthings-debatter.
Saaledes gjør den nævnte schweiziske budgetkommission sterke
ophævelser ved det store — efter dens formening unødige — antal
af funktionærer, som der findes i de offentlige kontorer i Bern.
Fremdeles Idager den over det misbrug, som gaar i svang i
departementerne, bestaaende deri, at der ydes funktionærerne
sup-plementsbidrag til deres gager (ekstraarbeide).

Embedsmændene i Schweiz oppebærer ikke nogen pensioner.
Men det synes at være temmelig sedvanligt, at embedsmændene
privat indretter foranstaltninger (pensionskasser) til gjensidig
understøttelse i afgangstilfælde.

Af det foranførte vil sees, at forbundsembedsmændenes gager,
om end visselig ikke særdeles høit ansatte, dog idetheletaget synes
ganske rimelige. Imidlertid vil det heller ikke paa dette felt
være vanskeligt at paapege den demokratiske — i modsætning til
den bureaukratiske — opfatning af embedsstanden. Jeg henpeger
specielt paa forbundspræsidentens gage. Den udgjør, som nævnt,
13500 francs alt i alt. Man betænke, at han er Schweiz’s
statschef, dets spidse indad- og udadtil, altsaa svarende til kongen i.
monarkierne og til præsidenten f. eks. i den franske republik og
de Forenede Stater. Jeg skal ikke trække nogen analogi mellem
kongernes gager og den schweiziske præsidents; men sammenlign
hans aflønning med den franske republiks og de Forenede Staters
præsidenters. Den franske præsident har en aarlig løn af 600000
francs. De Forenede Staters præsident har siden Washingtons
tid havt 125000 francs, en løn, der forøvrigt nu er almindelig
erkjendt at være ganske utilstrækkelig og vistnok snart kan ventes
forhøiet.’)

Forskjellen mellem den schweiziske præsident paa den ene og
den franske og de Forenede Staters præsident paa den anden
side er forøvrigt ingenlunde en blot gageforskjel. Den stikker
meget dybere. Den franske og den amerikanske præsident er
statschefer omtrent paa samme vis som konstitutionelle konger,
kun med den forskjel, at medens de sidste udøver sin myndighed
for livstid og endog transporterer den over paa sine efterkommere,
saa er de første valgte for et bestemt tidsrum; den amerikanske
præsident for 4, den franske for 7 aar. Men saalænge de fun-

Muligens har saadan forhøielse allerede fundet sted. Herom har
jeg ikke været istand til at skaffe mig nøiagtig oplysning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free