- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
346

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34(3

at adsprede publikum, more dem, som ingenting har at bestille,
og faa kvinder til at drømme; og da nu publikum, de ørkesløse
og kvinderne med ekko fra de herrer kritici raaber: „vi vil have
kjærlighed", saa sætter digteren sig rolig ned og varierer det
gamle thema. Der maa kjærlighed til, — deri er alle forfattere
enige, naturalister, idealister, verister, modernister og psykologer.
Det eneste spændende spørgsmaal er, om Jean vil faa Jeanne, og
om Pierrette vil være Pierre utro og vice versa. Bøger tilvirkes
for at sælges, og kjærlighed er den eneste gangbare vare hos
forlæggerne, men den sælges hos dem som paa boulevarden.
Publikum vil have kjærlighed og intet andet; og forfatterne blir
tvungne til at sælge af denne vare, og derfor sælger de den
ogsaa i stort og i smaat, æskevis og sækkevis, i flakoner og buteljer.
De handler med kjærlighed i alle skikkelser: fersk kjærlighed,
indlagt kjærlighed, røget kjærlighed, saltet kjærlighed. Det mest
forbausende er, at hvor længe de har drevet paa denne handel,
saa har de alligevel fuldt op af varer paa lager. Alle personer i
alle moderne romaner har en eneste sysselsættelse: at elske. De
elsker fra den første side i bogen til den sidste,
samvittighedsfuldt og uafbrudt, og de er ikke før færdige med at elske i én
bog, før de begynder paanyt igjen i en anden.

Derfor „bort med kjærligheden!" Efter den evige historie
om vort hjerte var det at ønske, at nogen for alvor endelig tog
sig for at skrive vor hjernes historie. Hr. Mirbeau ser
litteraturens redning deri, at den, som videnskabens vakre tvillingsøster,
løftes op i idéernes, eksperimentets og den psykiske spekulations
høiere regioner.

Hr. Mirbeaus kritik er unegtelig god, men hans profeti er
ikke saa god. Digterne kommer, som nu og bestandig, ogsaa for
fremtiden at skildre den kjære Eva og den skjønne kjærlighed.
Den iblandt dem, som skal finde fremtidslitteraturens forløsende ord,
maa bare forlade den banale alfarvei, hvor Jean faar Jeanne, og
Pierrette er Pierre utro. Hvad hr. Mirbeau anser som uforsonlige
modsætninger, men som slet ikke er det, det gjælder det at
sammensmelte; hvorfor skulde ikke ogsaa den kjære Eva og den skjønne
kjærlighed, ligesaavel som andre ting af jord og kjød, kunne
betragtes i spekulationens fugleperspektiv eller lægges ind under
den eksperimentale psykologis mangfoldige instrumenter? Og den
digter, som ’Mirbeau længes efter, han, som slaar sig paa at skrive
den menneskelige hjernes historie, vil, saasandt han er en egte
digter, snart indse, at „den menneskelige hjerne" er et altfor ab-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free