Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - III. Strindbergs Svayatype - Charles de Varigny: Familien Vanderbilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Strindbergs Laura i Faderen hører til tredie gruppe, og hun er
en stolt type af dem. Hun har den sterke naturs hemmelighedsfulde
magt til at tiltrække og holde fast manden, ogsaa efter at han har
seet, at hun suger livet af ham. Hun har den eiendommelige slags
overlegenhedsfølelse, som betegner kvinden, der har hodet og ørene
fulde af prækener og tanker om kvinderettigheder. Hun har den
almindelige intelligensens dumhed som ikke lader sig rokke af grunde,
og den hjertets dumhed, som ikke røres ved synet af lidelser. Hun
føler ikke, for hun elsker ikke. Hun er utilgjængelig og urokkelig; for
den elskov, hun har tat imod, har hun taalt — kanske som en
hemmelig mishandling, eller som en nedværdigende nydelse — ikke suget
den i sig med alle tørstige porer.
Og stykket slutter symbolsk med tvangstrøien, som kvinderne drar
om manden, efterat han, udmattet af guerillakrigen, har ladt dem komme
til magten.
Kvindebevægelsen i Skandinavien har i Strindberg fundet en
dæmning, som den ikke kommer til at svulme ud over. Bevægelsen selv
er ikke udgaaet fra kvinder, lige saa lidt som nogensinde et initiativ.
Den er sprunget frem af suggestioner, som nogle mandshoder har givet
kvinderne; for kvinden i sin helhed former sig altid efter mandens
intentioner og faar alle sine impulser fra manden. Bevægelsen som
saadan er nu i falden og ebbe i Norden; men først har den skabt en
stor litteratur over det intimeste livsforhold, det kjønslige, og denne
litteratur har indvirket paa kvinderne, som i de dannede klasser
væsentlig er afhængig af og formes ved det, de læser; den har skabt
en mangfoldighed og variering af kvindelige individualiteter, en aandelig
frihed og fylde i forstaaelsen, som er ukjendt noget længere sydpaa.
L. Marholm.
Familien Vanderbilt.1)
Da Cornelius Vanderbilt den 3die august 1876 afgik ved døden
i en alder af to og otti aar, var the Commodore, som han kaldtes i
mere end et halvt aarhundrede, ikke blot de forenede staters rigeste
og mest omtalte mand, men ogsaa eier af unionens fleste jernbaner.
Han blev født d. 27de mai 1794 og tilhørte en hollandsk familje,
der var udvandret til Amerika otti aar i forveien; han var den
næstældste af ni børn. Hans fader, en beskeden jordbruger i staten
New-York, havde vanskeligt for at slaa sig igjennem med sin talrige familje,
og Cornelius maatte derfor tidligt hjælpe sig selv. Faderens gaard laa
ved Hudsonflodens bredder ved et overfartssted; han fik faderens
tilladelse til at overtage skydsen, og han gjorde saaledes sin
indtrædelse i livet som simpel færgemand. Han voksede op til en stor, sterk
og smidig kar, og da han desuden var en udmerket sømand, vakte
han ved sin uforfærdethed i krigen 1812 de militære myndigheders
l) Af en række artikler i Revue des deux mondes af Charles de Varigny,
der under titelen „Millionærer" i den nærmeste fremtid vil udkomme paa
Chr. W. Huuns forlag, Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
