- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
378

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

af harm, naar de skildrer, livad de i hin tids lærde skoler maatte
gjennemgaa; de har ikke ord sterke nok til at udtale, hvilken
aandløs, dræbende tvang og raahed der gik igjennem de
systemer, hvormed de humanistiske studier blev indbankede i
peblingerne. Og naar de klagede, blev der svaret: „Saa naaede vi
selv til vor lærde kundskab — saa maa I ogsaa vinde den; ingen
anden vei findes." Og dog — nutildags — man sammenholde
hermed de veie, de theorier, som nu for tiden blir anvist — se
f. eks. Spencer i hans bog „Om Opdragelsen1’: Hvorsomhelst,
naarsomhelst man i skolerne, siger han, merker, at noget ikke
drives med glæde, da kan man være ganske overbevist om, at
der er noget galt ved sagen — enten i stoffet, som skal læres,,
eller tidspunktet dertil, eller i methoden, som bruges.

Nutidens opdragelsestheorier stiller op som første sætninger:
skoleundervisningen maa gaa fra det nærmere til det fjernere; fra
det beslegtede til det fremmede; fra let til vanskeligt; fra
enkelt til det mere sammensatte. Sker dette i latinskolen
nutildags? Og dernæst: for at naa aandsudvikling og ikke bare
kundskaber — jo mere frit for mekanisk hukommelsesarbeide et
fag er; jo mere selvvirksomhed, der kan nyttes; jo mere knyttet
til livet og anvendeligt i livet et stof er: — desto mere
tankevækkende og modnende, desto større lyst under arbeidet og desto
varigere frugter bagefter. Passer dette paa latin- og
græskundervisningen? — Den store pædagogiske opgave nutildags er at
lægge kundskabstilegnelsen saa nær livet som muligt, at lade
opgaverne virke saa friskt og levende paa sindet som muligt.
Eleverne maa selv faa iver til at arbeide med, opdrages til at
nærme sig maalet paa egen haand, samle og ordne stoffet selv,
rette og tilføie af egen erfaring og selvoplevelse.

Men mod alle her nævnte pædagogiske regler strider det,
tidlig at overvældes med læren om ord, og ikke om tingene, at
lægge hovedvegten paa sprog og grammatik og tilmed gjøre
døde, fjerntliggende fremmede sprog i en tidlig alder til
midtpunktet for undervisningen.

Man har søgt at lappe paa den gamle græske og latinske
filologskole, pedanternes stolthed; man har flyttet noget af
hovedvegten fra det sproglige til det historiske; man har af
naturvidenskabernes methode lært at virke paa synet, paa sanserne,
med karter, plancher, tegninger, forsøg paa en mere levende og
selvtilegnet meddelelse; men ingen kan være i tvil om, at det
undervisningsstof, som de nye reale fag indebærer, overalt her har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free