Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Friedrich Nietzsche af Ola Hansson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
Saadant et stormcentrum og udgangspunkt synes mig Friedrich
Nietzsche at være.
* *
Han blev født 15de oktober 1844 i Rocken ved Leipzig og vokste
■op i den lille by Naumburg ved Saale, hvor hans far var prest. Under
den berømte filolog Ritsche studerede han først i Bonn, siden i Leipzig
og blev i 1869 professor i Basel. I 1877 maatte han af
helbreds-hensyn søge afsked, den han ogsaa, med fuld pension af staden Basel,
erholdt. Siden førte Nietzsche et trækfugleliv i Syden, Schweiz,
Sydfrankrig og Italien, indtil hans tragiske skjæbnes uhyggelige
slutnings-katastrofe indtraadte. Hans familje hørte saavel paa fædrene som paa
mødrene side til dem, inden hvilke disposition for sindssygdom fra
generation til generation forplanter sig. — —
— Nietzsches afsky for enhver art af tvang, den hans væsen
iboende fordring paa absolut ubundethed, gir sig ogsaa udtryk i hans
eiendommelige maade at skrive paa. Som bekjendt er alle de bøger
af Nietsche, der er tilblevne efter hans livs store krise: frafaldet fra
Richard Wagner, — samlinger af aforismer. Det er begribeligt, at
hans arbeider maatte faa denne og ingen anden form, naar man
betænker, paa hvilken maade de er tilblevne. Nietzsche forfattede alle sine
senere værker paa staaende fod, i fri luft, under spadserture i schweiziske
bjerge eller hvilende i et eller andet italiensk landskab. Der fæstede
han hele den brogede vrimmel af tanker, indfald, syner, aperçus, der
under saadant et nobelt dolce-far-niente-liv drog gjennem hans sjæl, til
de løse blade af sin notitsbog. Saaledes formaaede han aldrig at
sammentrænge sin epokegjørende verdensanskuelse til et afsluttet og afrundet
system; men til gjengjæld har ogsaa hver mindste’ sætning fra hans
haand et uforlignelig friskt arom, — en friluftsstemning af ungt grønt
og morgensol.
Nietzsches første arbeider — de, der falder før den store krise i
hans liv, havde to centrer, om hvilke de afleirede sig, to hovedideer:
den nye kultur, og det nye menneske, der skulde levendegjøre kulturen.
De første arbeider efter krisen har som kjendetegn: den
tilfrisk-nendes lyse syn paa livet, solskinsstemningen, men samtidig: en
grusomt indtrængende analyse.
Solskinsstemningen fortætter sig. Den faar omrids og blir en
idealskikkelse: den store ensomme, banebryderen, nedriveren, livsbejaeren,
den som forandrer alle værdier. Og analyserne fordobler sig, lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
