Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Friedrich Nietzsche af Ola Hansson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
skyld og straf, løsladt en sand hærskare af pinere mod menneskeslegten.
Den onde samvittigheds opstaaen forklarer Nietzsche paa følgende
maade: Den første ståt blev grundet derved, at en herskerrace
undertvang en i antal overlegen befolkning, der manglede modstandskraft.
Disse halvdyr, der var vante til at streife frit omkring, blev nu stukne
i fællesskabets tvangstrøie; det var omtrent, som om vanddyr pludselig
blev overflyttede til det tørre land. Alle instinkter, der tidligere havde
vendt sig udad, vendte sig nu indad, eftersom de ikke længer flk virke
i den naturlige retning; det vilde, omstreifende menneskes instinkter
vendte sig mod mennesket selv —: grusomheden, forfølgelsessygen,
tilintetgjørelsestrangen, behovet af en fiende at slaaes med. Den drift,
der er den centrale og fremherskende i menneskeslegten: frihedsinstinktet
eller evnen til magt, vendte sig — pludselig og voldsomt afspærret fra
al virksomhed udadtil — mod de indre, sjælelige fremtoninger. Dette
d}^r-menneske, som man vil tæmme, og som river sig tilblods mod
burets stænger, denne hensmægtende, fortvilede fangne, der med engang
er bleven afspærret fra sin tidligere, naturlige, dyriske tilværelse,
opstiller sine egne gamle instinkter som noget, der skal bekjæmpes,
undertrykkes, tilintetgjøres. Saaledes blir det, der engang var naturens
kjerne, til „ond samvittighed". Denne nye fremtoning: mennesket med
den onde samvittighed, tilegner sig saa de religiøse fordomme om en
skyld imod Gud, og derved blir sygdommen dreven til sin frygteligste
og høieste spidse. Mennesket fatter i G-ud den sidste, yderste
modsætning til sine dyre-instinkter og tyder nu disse selv om til skyld
imod Gud. Han spalter sig i modsætningen mellem Gud og Djævel;
hvert „nei", som han siger til sig selv og sit væsens urnatur, blir ham
et „Ja", et værende, noget legemligt, virkeligt, en Gud, en anden
verden, evighed, helvede, en uendelighed af skyld og straf; saaledes frigjør
lian sig.
Hvad betyder et asketisk ideal? Det udspringer af et udartet
livs skyld- og bods-instinkter. Det er et kunstgreb, opfundet for at
binde den fortvilende til livet. Menneskets jordiske tilværelse manglede
mening og maal; mennesket led under sin tilværelses uløselige gaade.
Det var ikke lidelsen selv, det led mest under, n^en ^enaeüidefees
-"hensigtsløshed. Her kom det asketiske ideal mennesket til hjælp, det
ærte ham at betragte al lidelse under straffens synspunkt. Den onde
samvittighed blev omtydet til synd; lidelsen blev straf. Det var den
religiøse fortolknings største og følgerigeste kunststykke; den syge var
gjort til forbryder, men viljen var reddet, livet havde faaet en
betydning, menneskets stræben en mening. Det var ganske vist en vilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
