- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
410

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410

Noget videre foreligger ikke, og naar hans „Efterord" vækker
opsigt, kan dette altsaa kun komme af, at brochuren bærer
for-fattermerket „Tolstoy".

Greven indrømmer, at han selv i tidligere tid har seet
anderledes paa sagen, end han nti gjør. Spørgsmaalet bliver da, om
vi skal gaa med paa af hensyn til den ældre grev Tolstoy at
fornegte den yngre. De Heste af dem, der er under 60 aar, vil være
tilbøielige til med mig at antage, at den yngre greve i
spørgsmaalet om kvinder og kjærlighed har været . . . den ubetinget

mest meningsberettigede af de to.

a #

*



Flertallet af dem, der er over 60 aar, vil sige, at den ældre
er den viseste. Men hvis de husker, hvordan det var at være
ung, vil de ialfald stanse ved det spørgsmaal, om det er muligt
for normalt udviklede mennesker at leve helt afholdende.

Tolstoy, der betragter lægevidenskaben som en
løgnvidenskab, besvarer spørgsmaalet med ja.

Det vil sige, foreløbig besvarer lian det med nei. Som
menneskene nu er, kan kyskhedskravet ikke opfyldes; men vi skal
ha andre mennesker.

Ogsaa paa dette punkt viser han sig mere energisk og
stilfuld end vore skandinaviske afholdsmænd.

Han har et dybere og mere omfattende kjendskab til den
menneskelige natur. Han ved, livor sterk syndens lov er i vore
lemmer. Derfor begriber han ogsaa, at vi ikke kommer nogen
vei ved at gaa paa hænderne.

Der vil trænges én alvorlig kur. Og Tolstoy foreskriver den
uden at blinke —: Menneskene skal blive vegetarianere.

Desuden skal de begynde at arbeide. Ikke gymnasticere;
ikke noget med leg i; den nysnævnte norske methode: at,
be-kjæmpe kjødets lyst ved at gaa paa hænderne, vil neppe vinde
hans bifald; nei, for alvor skal menneskene arbeide. De skal
arbeide sig trætte, spæge sit legeme, æde sit brød i sit ansigts
sved.

Ikke kjød, ikke vin, alvorligt arbeide . . . det er en recept,
som virkelig synes at maatte kunne udrette noget.

Jeg har i Berlin besøgt en vegetariansk restaurant og der
seet en liden menighed af ikke kjødspisende medmennesker.
Mange intelligente ansigter saa jeg der; men de var blege. En
egen sygelig finhed var over dem, en mat, voksblød finhed, som
lignede den, man iagttager hos tæringspatienter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free