- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
414

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414

Kun én forski ei mellem det værende og det eventuelt
vordende ser jeg, om hvilken jeg tør paastaa, at den sikkert vil
indtræde, og det er den: der vil i vore kristne lande blive en del
mere ond samvittighed.

Allerede nu hersker i vide kredse ond samvittighed i
anled-# ning af ethvert ikke-egteskabeligt fald. Hidtil liar egteskabet
været anseet som et fristed; did ind skulde den onde
samvittighed ikke naa. Nu vil Tolstoy slippe den løs der inde ogsaa.

Men den onde samvittigheds følgesvende er løgn og hykleri.
Hvad vilde skrøbelige mennesker i som udenfor egteskabet gjøre,
for at den moralske udenverden ialfald skulde tro, at de levede
kysk?

De vilde gjøre, hvad de gjør nu: bruge forholdsregler.
Brugen af disse vilde bare blive mere almindelig. Thi hvem vil
ikke i det mindste gjælde for at være moralsk? Og saa vilde
de lyve.

Dette er den eneste sikre forandring, der vil blive hidført ved
den tolstoyske gjenreisning af forsagelsens ideal — forudsat at
den gjennemførte vegetarisme ikke undergraver menneskenes
sundhed.

Altsaa lad os resumere.

Yi skal forsage kjød, vin, kjærlighed, kunst samt magelighed
og bekvemmelighed. Til gjengjæld skal vi naa — ikke idealet,
thi det naaes ikke, men en evig samvittighedskval, fremkaldt
ved den mellem vor natur og et vilkaarligt ideal stadigt
paa-gaaende kamp, der jevnligt maa ende med fald, — hvis den ikke
ender med undergravelse af vor legemskraft. Men den onde
samvittigheds følgesvende er hykleri og løgn.

Saadan altsaa stiller sig regnskabet.

— Om vi alligevel skulde bestemme os for at vente paa
isen —?

* ve-

tt

Jeg vil slutte disse bemerkninger med en troesbekjendelse.

Jeg tror, at fremtidens mennesker kommer til at dele sig i
to store partier, ikke efter kjøn, heller ikke efter stand og
vilkaar, men efter alder.

Modsætningen mellem gamle og unge er den største og mest
uforsonlige, som eksisterer. De rent forskjellige livsbetingelser,
livsforudsætninger og livsudsigter skaber med nødvendighed
forskjellige livsanskuelser, en forskjellig opfatning af næsten alle
menneskelivets spørgsmaal og anliggender.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free