Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
første efterord hed det derimod: „Indtrædelse i egteskab kan
ikke befordre Guds og menneskenes tjeneste selv i det tilfælde,
at egtefællerne har menneskeslegtens videreforplantelse til
formaal."
Det egteskabeligo samliv tænker Tolstoy sig i sit andet
efterord saaledes:
En mand og en kvinde forener sig „under forlibthedens
uimodstaaelige trang", og kvinden blir svanger. Fra nu af skal
egtefællerne leve som broder og søster, indtil barnet er afvænt.
Da, „i den frie periode", „hengiver egtefællerne sig paany til
sin forlibthed i nogle uger, hvorpaa der atter følger en periode
af ro".
— Jeg kan ikke skjønne alidet, end at dette er indrømmelser.
Menneskekjenderen har seiret over asketen; Tolstoy er ikke længer
saa stilfuld som han var — en asket, som ikke vil
menneskeslegtens undergang, er inkonsekvent —; men han er bleven mere
menneskelig.
Af hans store theori blir egentlig kun et par brudstykker
igjen: fordringen om absolut monogami samt fordringen om
afholdenhed i svangerskabsperioden.
Dette er spørgsmaal, som kan diskutteres. De er ikke
nye; man har søgt dem løst paa forskjellig vis; men man er
ikke paa langt nær færdig med dem. Tolstoy kommer selv
til at overveie dem nærmere; han erkjender jo tilstedeværelsen
af den „uimodstaaelige trang". —
Her er ikke plads til at behandle dem. Jeg har i denne
artikel kun villet udtale mig mod den asketiske retning.
„Moralen" blir mer og mer for de længst fremskredne et
stadium, som maa overvindes. Moralen har, som alle
tvangs-opdragelsesmidler, havt sin betydning og sin tid. Men
menneskehedens høieste ideal er frihed.
Istedetfor moral indsætter vi dannelse, og ved dannelse
forstaar vi først og fremst: udviklet skjønhedssans. Ikke moralens
bud, ikke frygt eller tvang, skal beherske menneskehedens
handlinger; skjønhedsfølelsen skal beherske dem. Skjønhedsbehersket
frihed — det blir den fremtidige ethiks sidste ord.
Derfor hader jeg de asketiske theorier. De er reminiscenser
fra raaere tider og kan ikke længer hjælpe os. De kan kun
styrke den onde samvittighed; men den onde samvittighed er
hint høieste ideals, frihedsidealets, fødte fiende.
Arne Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
