Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Grønvold: I aarhundredets gry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
En veirbidt strand sig viste, lav og gold,
af havet skyllet blank som vikings skjold.
Igjennem regnfuld luft og tunge taage
med hæse skrig kun kredsed hvide maage.
Hvorfor saa stædig verdens modgang tage
og sende straks bestallingsbrev tilbage?
Et villigt smil, et angergivent blik
snart havde skaffet ham et naadigt nik.
I rigets hovedstad med vaabenbrødre
han havde steget frem i gunst Og
rang-og skjænket fædres navn berømtheds
klang-og faaet beilerværd blandt høie mødre.
Nu drev han hen, foruden ror, som vraget
blandt øde skjær og klipper uveirsjaget,
forældreløs mod halvglemt barndomshjem
for aldrig mer som mand at vinde frem!
Men se, — der lett ed taagen — skjær og sund
i solgry glitred. mens de friske vinde
fik hurtigt regnets skyer til at svinde.
Det lett ed for ham selv i samme stund!
Og da de styred ind langs fjordens kyster,
hvor hist og her en venlig dyrket plet
steg frem med birkeli i vaardragt klædt,
sin skjæbnes lod han følte mindre dyster.
Fra næs til næs med spænding øiet søgte.
Mod himlens blaa i solens morgenbrand
der hæved sig et snedækt klippeland,
hvis magt og vildhed under farten øgte.
Men fjorden brød sig vei i klippesiden,
hvor hver en indgang syntes evigt lukt,
og alt hvad her han saa af stort og smukt,
det gjorde sjælen sterk og sorgen liden.
Hver avdal aabned glimt til fjerne bræer,
til elves stride fald mod grønklar fjord,
til straadækt gaard blandt frugtblomstsmykte træer,
til fattig agerplet, til græsklædt jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
