Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
og hvilested", søges i vore dage, om end ofte uden plan og metode,
med større eller mindre alvor af den store flerhed af dannede Tænkende
lægfolk. Enhver, som her i denne by i de siste ti aar har
bekjendt-gjort for sine medmensker, at han var istand til at meddele dem noget
om religion og filosofi, har altid kunnet sikre sig et talrigt, alvorligt
og opmerksomt auditorium af tænkende mensker, forudsat kun, at
taleren ikke har grundet sin belærelse paa nogen af de kristne
tros-bekj endelsers formler.
Hvad er da grunden? Jeg tror, spørsmaalet vil finde sin
besvarelse i menskets forøgede viden, der skyldes den moderne videnskab,
og i den forandring eller rettere omvæltning, som denne forøgede viden
har frembragt i menskets aand og dets opfatning, af religiøse ideer.
Jeg sigter ikke til den nyere videnskabs talrige store
praktiske opfindelser. Disse synes ikke at efterlade noget særlig varigt
merke i studerende mænds aand i de efter hinanden følgende
generationer.
Paa den anden side har de to store videnskaber, astronomi og
geologi, efterhaanden hævet og udvidet den menskelige intelligens mere
end alt andet tilsammen, der kan ha hat indflydelse paa den; men de
har gjort meget lidet til at hjælpe mensket i hans kamp mod den
materielle natur. En lærd og meget praktisk tænker Sir George
Corne-wall Lewis forbauset for et halvt aarhundrede siden den videnskabelige
verden med den paastand, at Copernikus’s opdagelse havde været af
liden eller ingen nytte for mensket i praktisk henseende, men han
godtgjorde sin paastands rigtighed ved at bevise, at navigationen, den kunst,
som mere end. nogen anden faar støtte af astronomien, kunde ha faat
alle sine behov tilfredsstillet, selv om det ptolemæiske verdenssystem
ikke var blit afskaffet. Paa samme maade har den geologiske
videnskab under sin kortere udviklingshistorie gjort forholdsvis lidet i retning
af at gi mensket praktisk hjælp i hans søgen efter mineralske
rigdomme. Men astronomi og geologi har begge udøvet en vidstrakt
indirekte indflydelse og enormt udvidet menskets forestillinger om rum
og tid selv hos folk, der kjender lidet eller intet til disse videnskaber,
og saaledes fuldstændig forandret karakteren af menskelig tænkning med
hensyn til de høieste gjenstande for spekulativ undersøgelse.
Denne forandrings rækkevidde kan maaske best forstaaes, hvis man
sammenligner eller rettere stiller mod hinanden to intelligenser før og
efter Kopernikus’s tid. La os ta en dannet og lærd europæer i
hvilken-somhelst tid mellem det andet og det sekstende aarhundrede.
Hvorledes tænkte han om naturen og om Gud? Han kunde se, som vi gjør
nu, at mensket var dyreverdenens toppunkt. Men han trodde i over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
