Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
rum, eier indtages af solen og dens ledsagende planeter, og dog er denne
forestilling, som vi her har naad ved en stor anstrengelse, bare
forberedende for begribelsen af de uendelig større rum, der er udenfor
solsystemets grænser.
For at faa et begreb om disse afstande maa jeg be dere gjöre en
ny tankeanstrengelse. Den fiksstjerne, der er nærmest vor sol, er en
stjerne i stjernebilledet Centauren. La os nu tænke paa følgende faktum,
som forholdsvis moderne videnskab har aabenbaret os: Det lys, som
træder ind i vort øie, naar vi ser paa denne stjerne en hvilkensomhelst
aften, har tat tre og et halvt aar for at komme til os, skjønt det i
disse tre og et halvt aar i hvert sekund har gjennemfaret en afstand
saa lang som næsten otte gange rundt jorden.
La os forsøge en anden og maaske bedre fremgangsmaade for at
faa en forestilling om fiksstjernernes afstande. La os i vor fantasi
reducere vort solsystems uhyre udstrækning til et eller andet lidet rum,
som vi alle kjender. La os f. ex. anta, at de 5,700,000,000 mile, som
omtrent er længden af den større akse i planeten Neptuns bane, er
sammentrængt i en liden gadestump i denne by paa omtrent 520
fod, og la os saa betragte, hvad der ligger udenfor vort solsystem,
altsammen reduceret i samme maalestok. Den nærmeste af alle fiksstjerner,
den ovenfor nævnte stjerne i Centauren, vilde sees i en afstand af næsten
tre hundrede og femti mile fra vor sol; en anden af de faa fiksstjerner,
hvis afstand kan maales, Sirius vil sees i en afstand af omkring fjorten
hundrede mile. Og paa alle sider, længere og længere borte og i
tilsvarende enorme afstande fra hverandre er tre hundrede og fire og tyve
tusen fiksstjerner af astronomerne blit afsat paa himlens kort, og ikke
mindre end hundrede millioner slige sole eller solsystemer har gjennem
Lord Ross’s kikkert vist sig for vore øine.
Disse den moderne videnskabs forbausende opdagelser med hensyn
til rum har i det siste aarhundrede været ledsaget af ligesaa forbausende,
om end ikke saa sikre og nøiagtige opdagelser med hensyn til tid. Det
bevis, som ydes af jordlagene, peger med al fornuftig sikkerhed mod
den slutning, at mensket har eksisteret paa jorden omtrent to hundrede
tusen aar forud for al historie, og at selve jordens alder maales, ikke
i tusener, men i snese, ja i hundreder af millioner af aar.
Baade astronomi og geologi har git os sikre og klare beviser for
faste og uforanderlige love, en bestemt plan og tiltagende
hensigtsmæssighed, langsomt og stadigt fremskridt og i den levende natur
ogsaa kiærlig, men streng tugt. Jorden og alle de andre planeter ruller
og har rullet i millioner af aar rundt solen i samme retning, i samme
elliptiske baner med en hastighed bestemt efter uforanderlige love og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
