Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
fremstilling af Gud i menskets skikkelse er ikke*længer mulig under
nogensomhelst form. Vilkaarlig handling, lunefuld gunst, vrede,
hevnende straf er utænkelige attributer hos skaberen for en dannet
lægmand i vore dage, der ser med aabne øine og betragter Gruds verkers
storhed og varighed og hans uforanderlige virksomheds majestætiske
enkelhed.
Der er naturligvis ikke nogen modsigelse eller uoverensstemmelse
mellem den moderne videnskab med dens store resultater og de
udvidede 1 orestillinger, den har fremkaldt i menskets aand, og religionen,
naar man bruger dette siste ord i en betydning, som peger mod
tilværelsen af en høieste aand og denne aands forhold til menskets afledede
aand. Men mere kan for øieblikket ikke sies. Videnskaben har i vore
dage gjort betydelige fremskridt i retning af den sandsynlige enhed af
materiens elementer og den sandsynlige enhed af materiens og
bevægelsens frembringende aarsager. Men videnskaben indtar en reserveret
holdning og indlader sig endnu ikke paa spekulation. Dette standpunkt
kan imidlertid efter al sandsynlighed ikke længe opretholdes.
Det er ikke alene videnskabens ret, det er en nødvendighed for
den at undersøge og anstille spekulationer over alle fænomener, aandelige
saavelsom materielle. Men skræmt af klerikalismen og dens endnu ikke
udtømte skrækkemidler har videnskaben i lang tid næsten fuldstændig
overladt feltet for den høieste spekulation til de kristne kirker, som
paa sin side ikke bryr sig om at ta det i besiddelse. „Jeg opstiller
ingen hypoteser," udraabte den berømte, men frygtsomme engelske
filosof Sir Isaac Newton i den moderne videnskabs første tid, idet han
blev ræd for de konsekvenser, som maatte følge af hans formler for
tyngdens love, den mest storartede generalisation i den fysiske
videnskab, som nogensinde er udført af den menskelige intelligens. Han
ønsket, om muligt, at begrænse sine formler til en fremstilling
i en matematisk sætnings udtryk. Men Euler,1) en ikke mindre
ud-merket matematiker end Newton, fremsatte den paastand, at tyngden
maatte foraarsages af en aand i materiens partikler, lig den „styrende
engel", som Kepler antog var i planeterne og regulerte deres bevægelser,
eller af et eller andet fint materielt medium. Euler selv antog denne
siste hypotese, og den antages og anvendes endnu af videnskaben i
vore dage for at forklare visse særegne virknings arter af bevægelse,
lys og varme saavelsom af tyngde, omendskjønt hypotesens
tilstrækkelighed, endog for dette øiemed, er ubevist, og dens utilstrækkelighed
Udt. O iler. professor i St. Petersburg † 1783.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
