Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
at de kristne kirker fremfor alle andre menskelige institutioner i
nutiden trænger til en radikal reforms „frelsende og helbredende haand".
Lægfolket er det eneste redskab, hvorved reform kan iverksættes.
De er derfor ikke fri for ansvar for de eksisterende onder. I
protestantiske kirker sidder de ubestridelig inde med magten til at fjerne
disse. Presteskabets hjælp kan ikke paaregnes, bør billigvis heller ikke
fordres. Presteskabets modstand maa beseires.
De midler ti\ reform, der tydeligvis er anvendelige, blev antydet
i de forslag, der paa reformationens tid fremsattes om at afskaffe
trosbekendelserne. Disse forslag blev ikke antat. Ledelsen af
reformationen, som i Wyclifs og Huss’s dage var i lægfolkets hænder og sigtet
til -en læg reform af kirkelige misbrug, gik senere over i presteskabets
og statsmænds hænder, og det er dem, og ikke det store lægfolk, man
har at takke for den tillagte byrde, den engelske kirke har faat i sine
religionsartikler, og den skotske i Westminsterkonfessionen.
Hvis geistligheden i bare en af de ældre protestantiske kirker
ved en enig optræden af lægfolket blev fritat for forpligtelser til at
underskrive trosbekjendelse, religionsartikler og kirkelige læresætninger,
vilde man, tænker jeg, kunne vente de største og mest
velsignelses-rige følger af en saadan handling. Eksemplet vilde være smittende
og vilde sandsynligvis hurtig udbrede sig til alle de protestantiske
kirker. Den intellektuelle adskillelse mellem presteskabet og lægfolket
vilde snart ophøre, ti begge vilde føie glæde ved hurtigst mulig at
glemme dogmesystemerne, der nu lig en nattemare trykker dem begge.
Man vilde ikke nøie med at iverksætte de forandringer i ritual, der var
nødvendige for at overgi disse systemer til fuldstændig forglemmelse.
Videnskaben bg kirkerne vilde ikke længer staa fremmede ligeoverfor
hinanden, og den uværdige jalusi og kappestrid mellem de forskjellige
kirker, hvortil deres indbyrdes rivaliserende trosbekjendelser er den
stadige og vigtigste grund, vilde forsvinde. En virkelig enhed paa en
udvidet trosgrund vilde efterhaanden bli tilveiebragt, og enhed i fonn
vilde heller ikke længe la vente paa sig, naar enhver grund til
uenighed var borte. Og naar den protestantiske kristne verden er forenet,
og alle dens kirker sammenføiet til en, vilde det aabne frafald af det
dannede lægfolk i de katolske og græske kirker, og begge disse
kirkers endelige tilslutning eller fuldstændige forfald kun være et
spørsmaal om tid og opdragelse. Det er naturligvis ikke min mening, at
dette skulde være muligt i nutiden eller nær forestaaende. At
geistlighedens fritagelse for at underskrive konfessioner i en eller flere af
kirkerne straks vilde medføre store følger og sandsynligvis tilsist føre
til de antydede større resultater, er min overbevisning. Men før det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
