Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nihilisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
udelukkende til den. Rigorisme blev ophøiet til et dogme. Ja, i
adskillige aar blev endogsaa absolut askese ivrigen forfegtet blandt
ungdommen af begge kjøn. Propagandisterne ønskede intet for sig selv.
De var selvfornegtelsens rene personifikation."
Om en af disse *giver Stepniak en meget interessant og oplysende
beretning. Han beskriver et nihilistmøde, hvor der hersker en noget
trykket stemning og siger: „Blandt de faa personer der var tilstede,
var der dog en, som tiltrak sig almindelig opmerksomhed, naarsomhelst
han under den træge diskussion gjorde en eller anden liden
bemerkning, altid livfuldt og originalt.......Hans stemme, der flød
noget langsomt og altid i samme tonefald, smigrede øret, som dæmpede
toner af en sang. Det var ikke nogen melodisk stemme, men den
havde evnen til at trænge til hjertet, saa sympathisk var den. Han
var meget fattig klædt. Skjønt det var midt paa vinteren bar han
en lærredsjakke, der med sine store træknapper saa pjaltet og forslidt
ud. En udslidt sort klædesvest dækkede hans bryst til halsen". Det
var Lisogub, en millionær, der havde store eiendomme i en af de
bedste dele af Rusland, og som for sagens skyld resikerede eller satte
overstyr alt, hvad han havde. Stepniak siger om ham: „Jeg vil ikke
sige, at Demetrius Lisogub var den reneste, den mest ideelle mand,,
jeg nogensinde har kjendt, for det vilde være at sige for lidet om
ham. Jeg vil sige, at ingensteder hos os var der eller kunde der være
en mand, der kan sammenlignes med ham i karakterens ideelle
skjønhed .....Under et udseende, roligt og mildt som en skyfri himmel,.
skjulte han en aand fuld af ild, enthusiasme og fyrighed. Hans
overbevisning var hans religion, og han helligede den ikke -alene sit liv,,
men — hvad der er meget vanskeligere — ogsaa alle sine tanker.
Han havde ingen anden tanke end den at tjene sin sag. Han havde
ingen familie. Kjærligheden forstyrrede ham ikke. Hans sparsomhed
gik til en saadan yderlighed, at hans venner var nødt til at lægge sig
imellem for at forhindre ham fra at blive syg af de overdrevne savn,
han paalagde sig. Paa alle advarsler svarte han, som om han forudsaa
sin snarlige død: „Mit liv bliver ikke langt." Og det blev det i
virkeligheden heller ikke . . . Han blev arresteret i Odessa høsten 1878,.
anklaget af sin forvalter, Drigo, der var hans ven; men som forraadte
ham, fordi regjeringen lovede at give ham, hvad der endnu var tilovers
af Lisogubs fædrenearv — ca. 4000 £ ... . Ingenting andet blev der
fremført i anklagen mod ham, end at han havde forødt sine egne penge,
ingen vidste hvorledes. Drigos vidnesbyrd var nok for den militære
domstols overordentlig ømtaalige samvittighed.....Den 8de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
