Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Vogt: En gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4G5
Han er forfatter, helt ud forfatter. Han skriver om dagen som
oftest med koldt overlæg, undertiden i en slags hallucination; han
skriver i halvsøvne med dæmrende bevidsthed; han tager sædvanligvis
blyant og papir med, naar han gaar tilsengs, for med saa omtrent en
fjerdedels bevidsthed at kunne notere alt, som falder ham ind (Petrarca
anvendte til det brug sin lederslobrok), og denne gang hænder det ham,
at han skriver i søvne, aldeles uden bevidsthed.
Vi kan her for det første lægge merke til, at den udmerkedé
beskrivelse, som Knut Hamsun giver af det saaledes tilblevne aktstykke,
nøiagtig svarer til, hvad vi ved om det, som skrives, naar man er
bunden for øinene. Jeg og andre har undersøgt og leveret beretninger
herom. Bogstaverne, ordene, interpunktionerne har ganske den samme
form, som naar man frembringer dem med seende øine; kun afstanden
mellem ordene og linjerne er ikke holdt lige, og de sidste løber ofte
over hinanden. Vi har forklaret os denne kjendsgjerning paa den vis,
at ethvert skrivekyndigt menneske har bogstavernes fonn fast
indpræget i hjernen, former dem derfor under alle omstændigheder paa
den samme maade, og har derhos henvist til den kjendsgjerning, at
tolk, hvis liøire haand er lammet af slag, skriver ligedanne bogstaver
med venstre haand, men saaledes, at man maa læse skriften i et speil.
Men linjernes afstand og retning er ikke afhængig af et indpræget
billede, men af øinenes stadige kontrol, og hvor denne mangler, løber
linjerne efter haandens mekaniske retning, først skraat nedenfra og
opover og udover og endelig henover hinanden.
Hr. Knut Hamsun har altsaa i søvne med lukkede øine skrevet
ganske saaledes, som han vilde ha skrevet i vaagen tilstand og med
lukkede øine.
Men han har skrevet i søvne, uden bevidsthed, det vil sige i
drømme, eller rettere i et anfald af somnainbulisme. Jeg vedbliver
dog at kalde det en drøm.
Knut Hamsun forsikrer vistnok, at han drømmer aldrig, eller
ialfald høist sjelden; Lessing paastod det samme, og Erdmann svarede
ham da, at da maatte han paastaa, at Lessing var et misfoster.
Jeg tillader mig at bestride denne paastand eller rettere at kalde
den feilagtig udtrykt.
Hvert menneske drømmer under søvnen, drømmer bestandig.
Hjernen ophører aldrig at være i virksomhed, saalidt som hjertet. Men
vi paastaar, at vi har drømt, naar vi erindrer drømmen, og vi
paastaar, at vi ikke har drømt, naar drømmen ikke er blit os saa bevidst,
at vi erindrer den, naar vi vaagner. Dette viser hver dags, eller
rettere hver nats iagttagelser os: — hundrede og tusen mennesker snak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
