Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frances Power Cobbe: De to religioner - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
filosofi er mulig, og ethvert moralsk ideal maa blive gjort- til’intet
eller-vanskabes!"
Naarsomhelst vi finder, at en mands religion gjør ham egoistisk,
mere tilbøielig til at lirke med sandheden og retfærdigheden,
hvorsomhelst hans sekts interesser berøres, og mere tilbøielig til at søge
guddommelig gunst ved kirkens formidling end ved aandelig gudsdyrkelse
og et liv i kjærlighed til Gud og mennesker, kan vi være vis paa, at
vi ser én, som i hjertet dyrker magten; og at hvadsomhelst hans tro
maa være efter navnet, og hvor ofte han end maa gjentage raabet
„Herre, Herre" fra morgen til aften, saa er hans religion det skjære
hedenskab. Han er rede til at bøie knæ for en, som han tror nu at
være himlens konge; men havde han seet Jesus i Pilatus’s hal, saa
vilde han have dømt ham som kjetter og biasfem og have raabt:
„Korsfæst ham!"
Lad os nu se paa den anden religion: Godhedens religion.
Den, som tilbeder godheden, ønsker inderligt at tjene sine
medskabninger: Det er halvdelen af hans religion at gjøre det. Men han
gjør det for deres skyld, ikke for hans kirkes prestige. Han kan
ikke tænke sig at dyrke godhedens gud „ved fromme kneb", hverken
af middelalderlig eller moderne sort.
Et menneske lærer ikke, derom er jeg overbevist, forestillingen
om gud som godheden ved gjentagelse af officiel lovprisning, jder ofte
bliver meningsløs ved stadig brug, ligesom kongers og adelsmænds
titler. Bedre end den slags prædiken er overførelsen af religiøs
sinds-opløftelse ved en gudelskende sjæl til dem, med hvem lian privat
kommer i aandelig berørelse. Men bedre end alt er hjertets stille
opdagelse (der visselig ikke sker uden Guds hjælp) af, at den
guddommelige godhed er den godhed, som det føler er saadan gjennem alle
sfærer, og som det umiddelbart ærer og tilbeder.
Naar denne opdagelse engang er gjort, saa kan der for mennesket
sidenefter kun være en religion mulig: nemlig godhedens tilbedelse.
Lad andre tilbede den ukjendte Almægtige, som kan sende dem
til himlen eller helvede; han staar — saaledes som enhver
zoroaster-dyrker befales at gjøre i sine morgenbønner — og siger: „Hvad mig
angaar, saa vil jeg tjene Ormuzd!"
Frances Power Cobbe.
Nye bøger.
I litteraturen har der i den senere tid gjort sig gjældende en vis
reaktion imod naturalismen. Nye temperamenter og synsmaader har
følt sig brøstholdne ved naturalismens strenge krav til objektivitet i
den kunstneriske fremstilling, og man er begyndt at forlange pusterum
for det subjektive, det lyriske, det stemningsfulde. Man har fremhævet,
at nogenlunde besked ved vi igrunden kun om den verden, som er os
selv, og at al saakaldet objektivitet i synsmaade og skildring kun er
gjemsel for en arrogant subjektivisme. Under forskjellige navne:
nyidealisme, sensibilisme, livsglædens digtning o. s. v. har man hævdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
