Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
han ligesaa lidet opfatte sandheden, som en ske opfatter smagen af
suppen."
Buddha havde faaet smagen af suppen — hele verdenssuppen, —
og smagen havde været ham i høi grad modbydelig. Han havde
opdaget, at hele sanseverdenen var en intethed, et skammeligt bedrag;
at det, som er idag, forsvinder imorgen, og at det, at det forsvinder
imorgen, er betingelsen for, at det kan være idag. Han havde
gjennemskuet maga, illusionens verden, og han vilde ikke lade sig forføre
af den, være til nar for den, tage dens korte glæder for at betale
med lange plager. Hans refleksionsevne og hans logik havde sagt
ham, at lidelsen og ødelæggelsen er rodfæstet i selve tilværelsens
princip. Mennesket søger nydelsen, det er dets naturlige trang; nuvel:
den naturlige følge af, at mennesket søger nydelsen er, at det faar
lidelsen. Det er „smagen af suppen". Og det kan alverdens
civilisation med damp, elektricitet og karbolsyre ikke forandre.
„Lad derfor intet menneske elske noget; tabet af det elskede er
ondt. De, som intet elsker og intet hader, har ingen lænker."
„Af fornøielse kommer sorg, af fornøielse kommer frygt; den
som er fri for fornøielse kjender hverken sorg eller frygt."
„Af kjærlighed kommer sorg, af kjærlighed kommer frvgt; den
som er fri for kjærlighed kjender hverken sorg eller frygt."
„Af begjærlighed kommer sorg, af begjerlighed kommer frygt;
den som er fri for begjerlighed kjender hverken sorg eller frygt."
Her har vi den dybe pessimisme, som er den nødvendige
begyndelse til al dybere religiøsitet. Fra denne pessimisme er der ingen
anden vei tilbage til livet end den, som gaar „gjennem evigheden".
Nu, vil man gjøre sig fri for al fornøielse, al kjærlighed, al
begjærlighed, saa kan det nok lade sig gjøre. Det kunde lade sig
gjøre i gamle dage i Indien, ligesaa vel som det lader sig gjøre
nuomstunder, — rigtignok havde man paa Buddhas tid ingen revolvere,
men der gives mange andre bekvemme midier.
Men — for at tale med Hamlet, — det ligger saa nær at
sammenligne den gamle indiske kongesøn med den udødelige kongesøn,
som Shakespeare har skabt, — man kunde nok gaa ind til den evige
søvn, naar man bare var sikker paa ikke at faa slemme drømme.
Og her kommer troen paa den evige gjenkomst og løser
selvmordets vanskelige spørgsmaal. For Buddha, der var opfødt i den
indiske verdensanskuelse, var selvmordet ingen udvei. Yed selvmord
gik man blot over i en ny skikkelse, rimeligvis end mere foragtelig
og smertelig end den, man forlod. Det sjælelige’ og det legemlige,
forbundet efter bestemte love, bevægede sig i et stadigt kredsløb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
