Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland i dens nyeste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Blandt Parnells politiske venner havde rygterne om lians
feil-trin ikke undladt at vække adskillig sensation allerede fra
begyndelsen af. Irlænderne har ord for at have og har visselig ogsaa
mange feil. men ingen beskylder dem for at være et umoralsk folk.
Tvertimod — det er en anerkjendt ting, at de i henseende til
sedelig renhed staar endog usedvanlig liøit og specielt betydelig
over sine brødrefolk englænderne og skotterne. Det kunde derfor
ligge nær nok at tænke sig, at irlænderne i almindelighed vilde
steile ved at følge en politisk leder med et moralsk plettet skjold.
Og det saa meget mere, naar man tager i betragtning den
ubestridelig betydelige rolle, soni geistligheden i Irland spiller ogsaa i
politisk henseende.
Det er derfor slet ikke noget at undre sig over. om Parnells
politiske venner fik betænkeligheder i anledning af de omtalte rygter.
Imidlertid, de blev snart beroligede, idet det blev meddelt dem fra
— som det syntes — authentisk kilde, at der slet ingen
foranledning var til frygt, men at rygterne savnede enhver reel grund.
Dette glædesbudskab kom fra Parneil selv og blev udspredt til
vennerne gjennem Michael Davitt, lians sekretær i den irske
nationalliga. Han og Parneil havde havt en konference om sagen. Davitt
havde da fortalt Paruell ligeud, hvad folk sagde om ham og Mrs.
O’Shea, og Parneil havde svaret, at der ikke var et sandt ord i
det hele, at det var et skjendigt komplot, udgaaet fra Times som
lievn for nederlaget i Pigott-affæren, og han havde paa det
bestemteste erklæret, at han skulde komme ud af den O’Sheaske
skilsmissesag med end større glans end af Times-sagen.
Michael Davitt havde fæstet ubetinget tillid til Parnells
forsikring. Han havde efter denne konference følt sig fuldstændig
overbevist om, at rygtet var falskt, ög sin egen ubetingede tillid og
fortrøstning i saa henseende havde han udbredt til andre, saa at
det neppe var mange — 0111 overhovedet nogen inden
home-rule-partiet — hverken i Irland eller Storbritaniens der for alvor tvilede
paa, at Parnell vilde klare sig ud af denne affære, som han havde
klaret sig ud af Times-affæren.
I modpartiet eller unionisternes leir var den samme tro paa
Parnells uskyldighed langt fra lige almindelig. Heller ikke her
havde man dog neppe tænkt sig en saa kvik fældeise af den ellers
saa seige modstander som den, der fulgte. Til almindelig
forbauselse ligemeget for venner som for fiender undlod Parnell overhovedet
at tage til gjenmæle. Han lod ikke engang møde ved sagfører.
Mrs. O’Shea lod vel møde ved sagfører, men det eneste, soni fra
hendes side blev gjort, var nedlæggelse af paastand om, at
samlivet med Parnell havde fundet sted med hr. gemalens vidende og
bifald, samt at gemalen paa sin side havde staaet i forhold til hendes
egen søster. Disse kontraanklager bleve imidlertid ikke ledsagede
med noget bevis, og de fik derfor ikke nogen indflydelse paa sagen,
og havde overhovedet ikke nogen anden virkning end yderligere at
forøge skandalen.
Om Parnells og Mrs. O’Sheas utugtige samliv kunde der efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
