Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Bigot: Meissonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
og filosofer o. s. v. Man kunde aar for aar følge denne ukuelige vilje
paa den vei, kunstneren liavde banet sig; man kunde ogsaa følge dette
talents fremskridt, eftersom det modnede, blev sikrere paa sig selv og
mere og mere nærmede sig fuldkommenhed i udførelsen; han var nu
ikke længere simpel elev af de hollandske mestere, men deres
ligemand, ja han overgik dem endog ved en høiere og mere kultiveret
intelligens og en mere indgaaende psykologi.
Ethvert menneske, der beslutsomt vandrer sin vei uden at bryde
sig om moden eller døgnets kjævl, er sikker paa, at opinionen sent
eller tidlig vil komme til liam; thi lian kan kun gjøre det, fordi der
bor en kraft i ham, fordi han har noget at sige, fordi han virkelig er
noget. Og Meissonier slog tidlig igjennem, skjønt han selv
ingenting-gjorde for det. Han slog igjennem hos amatører og kritikere og
kjen-dere paa grund af sine virkelige fortjenester, sin kunsts sandhed,
uskrømtethed og enkelhed, paa grund af harmonien i de smaa
kompositioner, paa grund af korrektheden i gjengivelsen af figurernes [-bevægelse]–] {+be-
vægelse]-+} og paa grund af den fine udførelse, den elegante tegning og
den fuldendte farvelægning. Hos det store publikum var det andre,
mindre artistiske ting, som Meissonier vist aldrig havde tænkt paa,
der sikrede ham hans succes. Yed siden af hans rivalers store
lærreder gjorde disse smaa rammer et slaaende indtryk. Man maatte
gaa tæt hen til dem for at faa se dem, man maatte vente længe, før
man kom til, og naar saa endelig turen kom, hvilken overraskelse!
Man kunde gaa Saa nær dem, man vilde, uden at miste illusionen;
man kunde tælle haarene i skjægget, se hvert penselstrøg, og endog
med lupe forfølge den fine udførelse i alle dens enkeltheder; det
syntes næsten, som om kunstneren selv maatte liave brugt lupe for at
male saaledes. Og forbauselsen gik snart over til beundring.
Meissonier vandt saaledes alles bifald. Og i den tid, da
Delacroix, Corot og Mill et havde saa vanskelig for at finde kjøbere, saa
vedblev Meissonier ikke blot at sælge, men endog at sælge dyrt.
— Det er overflødig at holde lovtaler-over Meissoniers
genre-billeder nu. Det er nok at minde om hans joueurs d’echec
(skakspillerne), joueurs des cartes (kortspillerne), buveurs (drikkerne), fumeurs
(røgerne) og grCLveiir. — Disse og lignende arbeider vilde være nok
til at sikre en malers udødelighed. De er nu spredte omkring i hele
verdens galerier. Men de, som saa dem samlede i 1884, da Meissonier
feirede sit femtiaarige jubilæum som kunstner, vil ikke glemme de
indtryk, de gjorde.
Det var utænkelig, at en maler, der med saa stort held havde
skabt en ny skole, ikke skulde finde talrige efterlignere, og man saa
ogsaa snart en hel falanx af smaa Meissonier’er .vokse op. Der
spirede en ny art genremaleri, som blomstrede i omtrent tredive aar.
De efterlignede hans smaa rammer, hans enkle interiører; cle tog efter
ham alt det, som kunde tages, møblerne, stillingerne, dragterne, den
vane nøiagtig at kopiere de mindste historiske modeller og selv for de
allermindste figurer bestandig at bruge model. Men hvad de ikke
kunde tage efter ham, det var hans intelligens, hans klare forstand,
den slaaende karakteristik i figurernes bevægelser, den sikre og nøi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
