Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Kirke og stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
til de sindrigste paafund for at skjule det egentlige centrale i denne
lære; i denne hensigt flyttede de saa efter modent overlæg dens
tyngdepunkt fra det centrale til den rent ydre form. Og dette blev gjort
af presteskabet, det vil sige en af kilderne til den ydre tro, som
kirken forkynder. Men selve kilden dertil er presteskabet alliance
med den verdslige magt. Og grunden til, at folk er saa opsatte paa
at bibringe andre sin tro, er, at den sande tro vilde overbevise dem
om, at de var frafaldne; derfor søger de at låve sammen og klække
ud en egen tro isteden, hvis eneste fordel er, at den fritar dem- for
al brøde.
Nu, sand religion kan findes overalt, undtagen hvor en falsk
religion hersker over menneskene; det vil sige, naar den tro, som er
forenet med vold — statsreligionen — er den hérskende.
Saaledes kan alle saakaldte skismer og kjetterier indeholde den sande
tta, mens den temmelig sikkert ikke vil opdages i den
troesbekjendelse, som er forenet med den verdslige magt. Det kan synes
para-dox, men det er ikke desto mindre sandt, ar benævnelserne „orthodox",
„katholsk", „protestantisk" tro, saaledes som disse ord bruges i det
almindelige sprog, betyder hverken mere eller mindre end en religion,
forenet med den verdslige magt, betyder en stats tro, og derfor en
falsk religion.
I de to første aarhundreder blev begrebet kirke blot benyttet som
et underordnet og mindre vegtigt motiv, som troens forfegtere rykkede
frem med i stridens hede.
Paulus anførte Guds direkte autoritet for de lærdomme, lian
forkyndte: „hvorledes han ved aabenbaring gjorde det hemmelighedsfulde
kjendt for mig." En anden byggede sine meninger paa Lukas’
autoritet, og alle saa sa de: „Vore forestillinger om religionen er korrekte,
og beviset derfor bestaar i vor talrige forsamling, i vor ecclesia eller
kirke." Men det var først efter kirkeforsamlingen i Nicæa,
sammenkaldt af keiseren, at det overvældende flertal af dem, som troede paa
Kristi lære, blev opfordret til at anta et ligetil overlagt bedrag.
Begrebet kirke var ikke nu længere som før et tarveligt
aigu-ment, med hvilket man rykkede i marken for at forsøge stju-ken af
andre ligesaa tarvelige argumenter; for nogle blev kirken nu
ensbetydende med magt. Da den var forenet med den verdslige magt,
begyndte den at bære sig ad som denne, og det er en fastslaaet
kjendsgjerning, at enhver religionsform, som nogensinde forenede sig med
den verdslige magt, netop ved denne sammenslutning ophørte at være
en religion og blev et bedrag.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
