Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Fru A. B. Wicksell: Kvindesagen, den kvindelige undervisning og disses resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
bryr sig om dette „kald". Jeg tror man skal lede længe, inden
man tinder en kvindesagskvinde". som vil forsvare, at en ung
pige, naar hun først har valgt at gifte sig og faa børn, da
forsømmer de pligter, som disse omstændigheder under de
eksisterende forhold paalægger hende. Men det maa vel siges at
være absurd, om man vil forbyde os at arbeide paa at gjøre disse
pligter saa lette og saa lidet tidsødende som muligt; om det svarer
regning for os. maa vi have lov til at lade vor mad låve af andre
mennesker, enten saa som nu er det almindelige ved egne tjenere
eller saa som fremtiden forhaabentlig vil føre med sig, ved
korporation eller ved madlavningsanstalter, eller hvordan man nu kan
linde* paa at ordne det. Fru A. Ch. Leffler, duchessa di Cajanello,
fortalte mig her ihøst, hvordan hun havde havt det indrettet ved
sin husholdning i Neapel. Man bestilte madforsyning ved et dertil
indrettet etablissement; maden og det hele service blev da bragt
til abonnenternes hjem i smaa forede kasser med varmeapparater.
Husmoderen behøvede blot at tage det hele ud og stille det paa
bordet, og naar maaltidet var over putte det ind i kassen jgjen;
denne blev da senere hentet af etablissementets folk. Man tik paa
den maade god mad; man lik den serveret i sine værelser uden
nogen generende fremmed opvartning eller bryderi med udgaaen
og sligt, og rna,n lik det billigere, end om man skulde have leiet
bekvemmelighed med kjøkken og pigekammer og holdt sig
tjener-hjælp. Hvad børnene angaar, skal jeg fremholde som min
personlige mening, at alle de, som kan (let, bør overtage pasningen af
sine børn uden engang en barnepige — mens de ammer, og
saalænge børnene er ganske smaa, muligens helt op til skolealderen.
De vil faa det arbeide, de anvender herpaa, hundredefold betalt
ved den intense glæde, de har af de smaa og ved den forstaaelse,
de erhverver af alle deres saavel legemlige som aandelige krav.
Til enhver tid anser jeg det uheldigt, om børn overlades blot til
tjenere; men jeg kan ikke indse, at det skulde være noget
uheldigt, om de den tid af dagen, da forældrene var optagne med sit
arbeide, og de selv ikke var paa skole, overlodes til en anden
dannet dame, der kunde hjælpe dem med deres lekser, lege med
dem og beskjæftige dem. En 3—4 timer paa dagen vilde moderen
og for den sags skyld faderen med, jeg tror nemlig ikke, at hans
indflydelse er det mindste mindre vigtig end moderens, naar
børnene først er naaet ud over linnealderen — altid kunne tinde tid til
at være sammen med sine børn, og det er nok for at hindre, at
man nogensinde blev fremmed for dem og kontrollere, om de ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
