- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
196

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edouard Rod: Tolstois moral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

egteskaber, der er grundede paa de samme principer som Posdnitscheffs,
rystes af mange storme uden at gaa tilgrunde" og naar paa en ganske
normal maade til enden af et langt samliv, som baade mand og kone,
alt ialt, har fundet taalelig. Og letvindte mennesker mener, at mere
behøves der ikke.

Men Tolstoi ei- ikke noget letvindt menneske; med sin ubønhørlige
logik dømmer han, at disse egteskaber, der ikke er sig sine egne feil
bevidst, og som hyggelig slaar sig til ro med sin uværdighed, at de
ér de værste; naar Posdnitscheif blev morder, saa er det netop,
fordi han har en mindre fordærvet og mere fintfølende natur encl de
andre. Tolstoi vil forfølge det onde lige ind i dets rødder, vil opsøge
det under det hæderlige, fredelige borgerlige ydre, som det ofte
skjuler sig under. Selv om det onde ikke altid faar udslag i
voldsomme- . skandaler, saa er det dog altid latent i vort samfund; man
maa ikke lade sig skuffe af uskyldige miner, men bekjæmpe og
udelukke det overalt. Naar der er koppeepidemi, venter man ikke med
at vaccionere sig, til man er angreben.

Paa samme maade kan ikke moralisten ligeoverfor det onde, som
er udbredt over jorden, nøie sig med at pleie de aktxte tilfælde,
han kommer over; han maa ogsaa søge forbyggende midler, botemidler,
som ikke blot tilintetgjør fiendens ytringer, men ogsaa fienden selv.

Og dette er Tolstois hoved formaal; fri for dilettantens frivole
nys-gjerrighed, — uden interesse for metafysik, der for at bruge et billede
af ham selv, hindrer mølleren i at interessere sig for sin mølle bare
for at tænke paa elven; opmerksom paa en eneste ting: livet — retter
han hele sin anstrengelse paa at optage og forme regler for, hvorledes,
man skal leve. Og den moral, han saaledes opbygger, er kanske
yderliggaaende, ligesom hans iagttagelse af det onde, men den er
udelukkende praktisk og saa lidet sammensat, saa simpel som mulig.
Saa simpel, at den neppe danner noget system, men lader sig samle
i nogle faa forskrifter, der kan resumeres i et paa linjer:

Det onde kan aldrig frembringe det gode^ derfor skal man
ikke modstaa den onde, hvilke hans fordringer og krav end er. Kristi
ord, der befaler at vende den venstre kind til, naar en har slaaet dig
paa den høiere, maa tages i al sin strenghed. Kun den ubetingede
lydighed mod dette bud kan føre mennesker, individer som samfund,
ind paa frelsens vei. De blir da nødte til at ofre hele sin nuværende
organisation, eiendomme, domstole, ståt, armé, men disse institutioner,
der er grundede ved magt, har kun den virkning, at de tjener til at
vedligeholde den krigstilstand, som vi maa fjerne, hvis vi vil leve i
overensstemmelse med kristendommen. Hertil kan vi kun naa ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free