Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
rode rundt i Gud ved hvad derinde, som for at forvisse sig omr
at han ikke havde mistet noget.
Sidde stille saa det ogsaa ud til faldt ham vanskelig længere
end i høiden en fem minutters tid ad gangen. Snart var han forud
og et øieblik bagefter igjen agterud, overalt svindsende om og
vei-rende med en spids hvid næse, mens nogen smaa glinsende brune
øine, der laa dybt inde i hodet, uroligt Høi foran og ledte i alle
kroger og krinkler. Det var rigtig nogen museøine, som skabte til
at se om hjørner med. Og saa drog han desuden altid om med
en stor gul reisevæske! Det var ikke en saadan liden uskyldig en
til at bære i en rem over skulderen, men et stort afskyeligt bæst
af en rent irriterende gul farve, saa skrigende falsk, at det
formelig sved en i øinene. Denne reisevæsken gik han altsaa støt og
drog paa, flyttede febrilsk fra høire til venstre haand, og atter
omvendt, satte fra sig og greb igjen. Man kunde vende sig, hvor man
vilde paa dækket, og alligevel være vis paa, om ikke netop straks,
saa dog inden ikke mange minutter atter at have denne fæle gule
farveklatten dinglende for øinene.
Det var vist nærmest den, der alt før vi kom til Drøbak,
havde bibragt mig den overbevisning, at den fyren blev vi da
gudskelov snart kvit. Han alene tog jo mere plads op end fem
skikkelige medmennesker! For hvert stoppested ventede jeg derfor at
se ham forsvinde opover gaden. Undertiden kunde han ogsaa,
mens vi laa ved bryggen, blive borte for mig i vrimmelen, i
Laurvig er jeg sikker paa, at jeg endog saa liam iland og
uvilkaarligt aandede jeg alt lettere, men ikke før havde vi kastet los, før
han var der igjen, stadig med de samme underlige
armbevægelserne og den evindelige gule reisevæsken.
Jeg ægrede mig mere og mere over fyren, besluttede mig til
ikke at ville skjenke ham en tanke, men greb mig i et øieblik efter
igjen at staa og spekulere paa, hvad for dyrebare papirer
det-kunde være, han gik og gjemte paa derinde i lommen.
Det maatte da mindst være netop arvede aktier i Norges
bank. Skulde man have seet en saadan luset methodistprest? Der
prækede han naturligvis for andre folk, at man aldrig skulde bryde
sig om denne usle mammon; men ikke før er han selv slumpet opi
noget, før hans eneste tanke er frygt, ligefrem angst, for at de
skal forsvinde, af sig selv, hvis han ikke uafladelig gaar og flekker
dem til med skidne tingre; og kanske det, naar det kommer til
stykket, slettes ikke er solide aktiebreve, men bare nogen
elendige interimskvitteringer eller andet lilleri. Og jeg ledte formelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
