Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
beskriver paa samme eller lignende maade, saa synes det sandsynlig,
at lier virker en aarsag udenfor vedkommende individers subjektive
opfatning.
Studiet af dette slags tilfælde liar overbevist mig om, at den
mindst usansynlige hypothese er at antage, at døde menneskers
overlevende (surviving) personligheder leilighedsvis udøver en eller anden
indflydelse paa de levende menneskers sjæle. Jeg tror, at denne
indflydelse ialmindelighed er af en indirekte eller drømmelignende karakter;
men jeg kan ikke forklare kjendsgjerningerne for mig selv uden ved
at antage, at en saadan indflydelse er til.
Jeg bestyrkes endmere i denne tro ved studiet af de ovenfor nævnte
automatiske fænomener, særlig den automatiske skriven. Jeg iagttager,
at i alle de forskjellige arter af automatisk virksomhed synes indholdet
af de automatiske udsagn at komme fra tre forskjellige kilder. Først og
fremst fra automatens egen sjæl; herfra har ganske vist de allerfleste
udsagn sin oprindelse, selv om de refererer sig til ting, som automaten
engang vidste, men senere fuldstændig har glemt. Hvadsomhelst som er
kommen ind i sjælen, kan komme ud af den, selv om det kun kan ske
i denne automatiske tilstand. For det andet er der et lidet
procent-antal udsagn af telepathisk oprindelse, d. v. s. udsagn, som indeholder
kjendsgjerninger, der er automaten ukjendt, men som er kjendt af et
levende individ i hans omgivelser. Men for det tredie er der tilbage
et endnu mindre antal udsagn, som jeg ikke kan forklare saaledes,
— udsagn om kjendsgjerninger, der aabenbart ikke er kjendte hverken
af automaten eller af nogen af hans levende venner, men af en afdød
person, maaske en ganske fremmed. Jeg kan ikke komme fra den
overbevisning, at det paa en eller anden maade — hvor indirekte og
drømmelignende det end er —- maa være den afdøde personlighed,
der frembringer den slags udsagn.
Jeg ønsker paa ingen maade at tvinge denne anskuelse paa
dem, der ikke er forberedte til at antage den. Hvad jeg ønsker er,
at saa mange som mulig skulde sætte sig istand til at dømme
uafhængig om værdien af de bevisligheder, jeg bygger paa, — at de
skulde studere, hvad der er samlet, selv gjentage eksperimenterne og
foretage de observationer, som er nødvendige for at udtale en
begrundet dom.
De, der med interesse har fulgt med og seet, hvor længe det
varede, før hypnotismens simplere kjendsgjerninger opnaaede officiel
erkjendelse som kjendsgjerninger og ikke som bedragerier, vil ikke
finde det overraskende, at det gaar langsomt med antagelsen af disse
mere indviklede fænomener. Det almindelige publikum har lidet greie
paa den haardnakkede foragt saavel ligeoverfor gode som slette beviser,
hvormed mesmeristernes første skole mødtes af sin tids medicinske
verden. Og dog er denne langsomme seier over fordom og
ligegyldighed et af de mest lærerige kapitler i videnskabens historie.
Efterhaanden har det ene efter det andet af de fænomener, som
blev opdagede og bevidnede af’ De Puységur, Esdaile, Elliots ön o. fl.,
x) Cfr. Hamsuns artikel i „Samtiden" for ifjor pag. 325.
Ked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
