Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Dons: Pagesange - II. Prinsessen - III. Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Den eier ei orel, ei sprogets klang,
den har ikke hørlige toner engang —
Det er graaden i vindens viftende klage,
sukket i regnens fald over vang,
der øder dit sinel og ei lader spor af sommerens glæde tilbage.
Der stryger en blæst om den bladløse skov,
det er høst, det er senhøstesticl.
Det lider, det skrider mod vinternat,
skoven sukker og stønner,
naar stormen rigtig tar fat.
Min brudgom drog vide med kongens mænd
med brynje om bryst og med sværd ved lænd,
— nu vandrer jeg her alene
og drømmer det omigjen.
I synge for mig, mine terner smaa.,
mens stormene suse og tude.
Nu ruger høsten saa tung og graa,
Nu skal jeg sidde inde bag rude,
mens alle de pinende dage gaa,
sidde alene og tænke paa
min brudgom, som døde derude.
III.
Bryllup.
Det klinger med klapren af hestehov
i den stille skov,
det rasler i trær langs den smale sti
med striber af sol, hvor vi rider forbi —
afsted, afsted!
Page, se til, at du følger med,
sporen i gangerens side!
Og drypper det rødeste blod derved,
afsted, afsted!
Prinsessen er ude at ride!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
