- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
3

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I*
Man vendte sig til videnskaben om hjælp, ligesom folk i gamle
dage gik til præsterne og svarteskolen. „Forklar os fænomenerne
eller afslør denne humbug!" Videnskaben forbandte sig og svor,
men forklarede intet. Kun lo den ikke længer saa godt som før;
spiritismen blev gjenstand for forfølgelse. I hvilken anledning den
naturligvis bare fik større tilslutning.
Saa var der da en eller anden skikkelig videnskabsmand, som
sa til sig selv: dette gaar ikke; tingen maa jo undersøges og den
naturlige forklaring findes; endnu aldrig gik en modig mand løs
paa en aand, uden at denne afslørede sig som et haandklæde!
Og de modige videnskabsmænd gik løs. Hare (chemiker) i Amerika,
Crookes (fysiker) og Wallace (naturforsker) i England, og en hel
del andre; tilsidst en komité paa 33 mand, nedsat af et lærd sel
skab i London, der vilde gjøre ende paa spøgeriet med ét slag.
Det hjalp ikke. Den naturlige forklaring blev ikke funden, og hum
bugen blev ikke afsløret; de undersøgende videnskabsmænd blev
bare spiritister. Eller tause. Kun én videnskabsmand af navn
véd jeg, som har syslet noget nærmere med spiritismen uden at
bli forført; det er den bekjendte filosof Edv. v. Hartmann. Men
saa er der det med ham igjen, at han bare har læst om spiritismen
ikke experimenteret selv.
Med disse videnskabsmænd, som gik over, vidste man natur
ligvis raad: de var blit gale. Eller man opdagede pludselig,
at de aldrig havde duet noget. Den gang, W. Crookes begyndte
sine experimenter, skreves der i alle aviser : gudskelov ! nu blir der
besked! naar en saa grundig og tilforladelig forsker gir sig i
færd med tingen! Bagefter hed det: „nei, der maa nok paalide
ligere folk til -—!" Det lærde selskab i London, som havde nedsat
den ovennævnte store komité, nægtede, da det kom til stykket, at
trykke komitéens indberetning! Hvorledes Wallace bedømmes,
efteråt, han har skrevet sin bog om spiritismen, véd vi alle. Ganske
komisk er det somme tider at læse beretningerne om de fornuftige
videnskabsmænds rent ud sagt flugt bort fra de beviser, som de
skulde kontrollere; de er øiensynlig rædde for, at de kunde bli over
beviste, de ogsaa. Og hvordan vilde det da gaa med deres viden
skabelige ry ! Det fornuftige publikum følger autoriteterne. Bedst
at slaa det hele af tanke, dølge det bort, dysse det ned; naar der
ikke er nogen forklaring, saa faar det være, som det vil; spøgelser
gives der nu engang ikke.
Imidlertid er der kommet en vis usikkerhed over os. Ikke
bare spiritismen er skyld i det; mangt andet kommer til; vi er
3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free