Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Indledning - Kunstens udvikling før Wagner. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
9
staaelse af Wagners sande væsen. 1) I Tyskland synes cle hidtil at
indskrænke sig til slavisk efterligning af de ydre wagneriske former
og sujetter, mens franskmændene og italienerne benytter sig af de
fremskridt, som Wagner har bragt instrumentationen, den musi
kalske deklamation etc, og laver hastverks-kompromis-operaer med
det store, skjønne maal: at behage publikum og tjene penge.
I dette sørgelige virvar danner Bayreuth et lyspunkt. Ogsaa
enkelte scener (f. eks, Munchen og Karlsruhe) forsøger af og til,
saa vidt de sørgelige almindelige theatertilstande tillader det, at
levere sand kunst, og opnaar tildels store ting.
I det følgende vil jeg forsøge at give et kortfattet overblik
over dramaets udvikling gjennem tiderne til vore dage, der har
havt den lykke endelig at opleve „det store hel-dramas gjem
fødelse", som Wagner i rørende beskedenhed henviste til frem
tiden. Forhaabentlig vil disse linjer bidrage til at vække
interesse ogsaa i Norden for en kunst, som vi desværre i vort
lille land med rette kan benævne „die Kunst der Zukunft", men
som i Bayreuth allerede har skudt en herlig, løfterig vekst.
Menneskets naturlige kunsttrang ytrer sig som dans (herunder
indbefattet mimik), tonekunst og digtekunst, allerede paa det mest
uudviklede barbariske standpunkt. 2) Vel at merke lindes disse tre
kunstudtryk altid forenede. Aldrig forekommer dans uden sang
og dertil svarende ord, aldrig digtning uden musik og gebærder,
aldrig musik uden ord og dertil svarende rythmiske bevægelser.
Det naturlige forhold er altsaa en inderlig samvirken mellem de
tre søster-kunster. Naar de i tidens løb har adskilt sig og taget
hver sin vel, er dette, som saa meget andet i vor civilisation, en
naturstridig udvikling. Kun den samlede kunst kan fuldt ud til
fredsstille menneskets trang til at give sit indre liv et ydre kunst
nerisk udtryk. Derfor er ogsaa de tre kunsters historie, fra den
1) Jeg taler ikke engang om digterne, hvoraf de fleste selv ikke kjender
Wagners verker, ja langt, fra aner, li vor stor han som digter er. Den danske
Karl Gjellerup danner her en hæderlig undtagelse. (Se hans fortrinlige bo»
„Om Niebelungernes ring".)
2) Tvangen til bildende kunster er langtfra saa «middelbar og optræder
langt senere., Her beskjæftiger vi os kun med de tre ovennævnte oprindelige
kunstarter.
Kunstens udvikling før Wagner.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
