Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
’ ethiske ideal, som har fundet sit udtryk i kristendommen. Dette
ideal gaar med et ord ud paa frigj øreisen fra dyret i os. At kunne
leve med hinanden uden gjensidig fiendskab, i rig udfoldelse af den
individuelle fornuft uden hindringer af fordomme, forholde, ondskab
det er summen og kjernen af al ideal stræben fra Arilds tid og
til den dag idag. Og netop herpaa sigter ogsaa Kristus’s fordringer.
Salige er de barmhjertige; salige er de renhjertede; salige er de fred
sommelige. Hvad betyder det andet end: Dræber dyret i eder, dyret,
som i ethvert væsen ser en konkurrent om føden, som atter og atter
higer mod dyndet, lystenhedens dynd, det filistrøse behag og ond
skabsfuldheden, dyret, som maa slikke blod, hvis det skal føle sig
sundt? Og endvidere: Hvo, som ser paa en kvinde for at begjære
hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte; eders tale
være ja, ja og nei, nei; I skal ikke gjengjælde ondt med ondt;
elsker eders fiender; og hvis nogen vil gaa irette med dig og tage
’din kjortel, saa lad ham ogsaa tage kappen; salige er de, som
hungrer og tørster efter retfærdighed. Hvad vil dette sige andet
•end: Danner eder saaledes og skaber saaclanne tilstande, at kjær
lighed og egteskab er det samme; at ingen behøver at strække sin
haand ud efter en, andens kjortel, fordi hans egen ikke er daar
ligere; at I ikke længere behøver at vende den venstre kind til,
fordi ingen mere slaar eder paa den høire ; at ydmyghed blir over
flødig, fordi overmod er forsvunden; at ingen ed mere behøves,
fordi ingen er tvungen til at lyve længere? Det er kristendommens
fordringer, der er lige saa uafhængige af dogmet, som straffelovbogens
virksomhed af vort bekjendtskab med dens forfattere. De lægger
kristendommen helt og holdent over i det jordiske.
Den første, som i vort aarhundrede gjorde alvor af disse for
dringer, var Charles Kingsley. len af hans prækener heder det:
„Nu vil jeg give eder en lære, som I kan tage hjem med eder; og
hvis vi alle vilde tro og følge denne lære, saa vilde allerede imorgen
verden begynde at blive bedre, og enhver god gjerning trives og
mangfoldiggjøres tifold og hundredefold, ja langt udover vore skjøn
neste drømme. Min lære er denne: Naar I fra denne kirke kom
mer ud i de folkefyldte gader, saa tænk paa, at derude ikke findes
•en eneste sjæl, som ikke er Gud ligesaa dyrebar som I selv; ikke
•et skiddent, fillet barn, som ikke Kristus, hvis han atter var paa
jorden, vilde tage i sine arme og velsigne; ikke en tolder eller en
skjøge, med hvem han ikke vilde spise eller drikke, hvis de bad
ham om det ; nu og her paa denne søndag, ligesaa sikkert som han
gjorde det hinsides havet i det jødiske land for atten hundrede aar
siden. Derfor gjør mod alle, som trænger eders hjælp, hvad Jesus
vilde gjøre mod dem, hvis han var her." Og dette sindelag søgte
da ogsaa Kingsley at omsætte i handling. Han vilde ikke omvende
folket til kirken, men stille kirken i folkets tjeneste. Kirken har
efter hans mening hidtil betjent sig af bibelen, som var den ikke
andet end en „ledetraad for politibetjente, en dosis opium for last
dyr, en bog, sem bare er til for at holde de fattige i orden". „De
.geistlige har sagt, at bibelen prædiker taalmod, mens de har for-
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
