Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heinrich Hart: M. von Egidy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde personlig erfaret, at netop dogmet stod i veien for
Tirkeliggj øreisen af de kristelige fordringer, at theologien og kon
fessionstroen undertrykte handlekraften. Ud fra en lignende følelse
var Søren Kierkegaard tidligere kommen til at se kristendommens
•dødsfiende i kirken. Ingen af dem, hverken Kierkegaard eller
Egidy, forkaster troen; thi gjerning uden tro er ethisk, ikke reli
giøs, men gjerningen er dem det væsentlige, „gjerning i tro".
Denne tro retter sig ikke mod noget, som skal være hændt, men
er et tillidsfuldt haab om det kommende, om opfyldelse.
„At tro, at noget er skeet, er ikke hovedsagen og er let, saa
snart vi ikke tænker, men bare tror, hvad andre siger. Troens
kraft maales ikke paa, hvor mange umuligheder fra fortiden en
mand kan tro, eller hvor mange begivenheder i fremtiden, som
falder udenfor den i naturen klart for os staaende gudslov, han
holder for mulige, troens kraft maales ene og alene efter, hvor
sterkt den fører os til den overbevisning, at det mulige, som
•er begrundet i den evige lov, vil ske. Troens saliggjørende evne
ligger ikke i, at den fra virkeligheden fører os ud i en sfære af
fantasier, troens saliggjørende evne ligger ene og alene i den
trang, som fører os til det gode. Naar jeg beder: „Herre, styrk
min tro," saa udtaler jeg ikke dermed ønsket om, at min fornuft
skal omsløres for at kunne optage nye forestillinger, der engang
forekom mig selvfølgelige, fordi de blev mig lærte: jeg stræber
tvertimod med denne bøn efter den indre klarhed til at gjøre mig
tilstande efter Gruds vilje nærværende, og jeg stræber efter tro paa,
at saadanne tilstande skal blive virkelige Kun en saadan tro
fører til handling og kun i handling blir troen værdimaaleren for
menneskene."
Saa siger Egidy.
Ud fra denne følelse forkaster han ogsaa dogmet om Kristi
guddommelighed.
Egidys gudstro har sin rod i troen paa menneskeheden: men
neskeheden skal søge idealets virkeliggjøreise, menneskeheden, saa
ledes som den er født af jorden, ikke en forklaret aandeverden i
det hinsidige. Og for jorden og menneskeheden betyder en gud
Kristus saa godt som intet. Hvad kan det støvgran, som kaldes
jorden, være for Gruds søn, der staar over alt? Kun naar Kristus
er menneske, har menneskeheden betydning for ham, og han for
menneskeheden; thi kun naar han som menneske stiller sine for
dringer, er det at antage, at menneskene kan opfylde dem. Granske
følgerigtig tror da heller ikke kirken paa en saadan opfyldelse.
Dogmet er pessimistisk saavel med hensyn til menneskets natur,
som med hensyn til hans evne til at kunne naa idealerne. Den
henlægger derfor gjenfødelsen, forklaringen til" det hinsidige. Men
Egidy er optimist. Med hele sin sjæl tror og haaber han paa en
lys fremtid og paa tilstande, som staar i overensstemmelse med
Guds vilje (gottgewollte Zustande) i denne verden; med hele sin
sjæl tror han, at den guddommelige spire kan sætte blomst og
frugt allerede i jordens menneske.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
