- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
66

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I
.;
„Der er to slags skrivende medier, de rent mekaniske og de
intuitive. De første er cle forholdsvis paalideligste, men derfor
skal man ikke foragte de sidste.
„Du er delvis intuitivt og delvis mekanisk medium, og jeg
holder nu paa at ville faa dig til rent mekanisk medium.
„Du skal ikke løfte blyanten op fra papiret før paa ny side.
Du faar ikke bli utaalmodig, om det i begyndelsen gjør lidt ondt
i fingrene, det retter sig med tiden. —"
Kl. 2.30 em. Sp. Kan jeg spørge naarsomhelst paa dagen
uden at forstyrre dig? „Ja, naar jeg ikke er optaget andre
steder paa jorden."
Hvis jeg ikke føler noget i haanden, strax jeg sætter mig,
kan jeg da gaa ud fra, at du er optaget andre steder? „Ja."
„Du maa dog huske paa, at det kun er om ting vedkommende
spiritismen, jeg helst vil svare paa (sic); blot naar særegne om
stændigheder er tilstede, maa du spørge om forhold, der ligger
udenfor denne.
„Du maa ikke tro, jeg er alvidende. Jeg ved kun forholdsvis
lidt om jordiske ting.
„Ja folks tanker kjender jeg ofte bedre end" (de udvortes
ting?, gjættede jeg; men der kom:) „du tror.
„Du maa dog ikke tro, jeg kjender folks tanker, undtagen
naar jeg særlig har studeret dem.
Jeg følte nu mer og mer, at min haand blev styret af en
fremmed kraft ogsaa ved overgangen til nye ord og nye linjer.
For første gang blev, da meddelelsen var sluttet, haanden ved
komplicerede muskelbevægelser strakt ud, saa at blyanten faldt ned.
Flere og flere bogstaver, stundom flere linjer i sammenhæng, blev
skrevne med en haandskrift, der ikke var min (en elegantere) ; kun
her og der staar mine egne stive bogstaver og bryder symmetrien.
(To dage senere, 12.35.) „Worm. Du gjorde ret, da du
ikke fortalte din onkel om hans egen dumhed, da han" (her blev
det kluss, og jeg havde ingen anelse om, hvad der skulde komme.)
„Du husker den gang, da I just var komne" (stans igjen og
ligesom søgen efter ord; jeg foreslog eller gjættede paa: ind, ud,
bort, ned, op) „op paa Kleiven" (en udsigt) „og smøret var smeltet."
(Nu først huskede jeg det. Vi havde igaar, søndag, været paa
en længere fodtur; tog ud meget tidlig og onkel pakkede selv
nisteskræppen ; det i papir indpakkede smør lagde han øverst. Ud
„Du maa fortælle Ramstad alt du vil."
66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free