Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Troye.
«jældende som bevis paa, at lian var værdig denne naade. at lian ikke havde
skudt sig tor længe siden."
Thi selvmord syntes ham en umandig feighed. Engang kom
mer der et uforstaaeligt brfev til ham, uden underskrift; han kan
ikke skjønne fra hvem; men det er fra Maisies veninde. „Jeg
kunde ha givet Dem kj ærlighed, jeg kunde ha givet Dem loyalitet,
slig som De aldrig har drømt om. Tror De, jeg ænsed, hvad De
var. Men De valgte at blæse ad det altsammen. Min eneste und
skyldning er, at De var saa ung,"
Hans gamle overmod er kpækket nu. Saa ydmyg, saa ned
traadt er han biet, at da han ved et tilfælde bringes sammen med
Bessie, sin gamle model, blir han som et andet menneske af glæde,
og da hun følger ham hjem Og ifølge sit kvindelige instinkt begynder
at fjelge lidt op i hans utrivelige og smudsige rede, synes han
formelig, livet blir hyggeligt igien, og begynder at lægge fremtids
planer om, at hun skal flytte til ham og stelle for ham. Men saa
kan hun ikke dy sig: hun plapprer ud hemmeligheden med hans
maleri’s skjæbne og manden er pludselig som forvandlet. Han
reiser sig af sin uværdighed og ryster af sig sin slappe indolens.
Han er fri. En stormende trapg griber ham efter at komme bort
fra alt dette, der fornedrer ham, ud til krigsskuepladsen, og
scenerne fra hans krafts og stoltheds dage, finde sin ven og
døden, om lykken er god. Bedre det end at raadne levende. Selve
det at ta en beslutning, glæden ved at handle, vækker tillive igjen
hans gamle jeg. Han træffer selv alle forberedelser med en om
tanke og fart, som ingen hindringer kan stanse, gjør sit testamente,
hvori han efterlader Maisie sin lille formue for hun, hans drømmes
dronning, maa være fri livets smudsige sorger ! og indskiber sig
til Suakim. „Aa, det gjør godt at være levende igjen," sukker
han, da han vel er ude i kanalen og kjender den salte havbris, og
•da han er fremme ved krigsskuepladsen og hører skydningen igjen,
er han taknemmelig som et lidet barn. „Grud er god. Jeg trode
aldrig, jeg skulde faa høre dette igjen." Saa rider han afsted hele
natten og naar i dagningen frem til den engelske forpost, hvor hans
ven er, netop som Mahdisterne gjør angreb, og truffet af en af de
første kugler finder han den død, han stundede efter saa saare.
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
