Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Socialdemokratiets lærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at arbeiderne mangler levnetsmidler, fordi de producerer for
mange varer. Efter en tids forløb, naar tilstrækkelig mange
værdier er gaaet tilgrunde, begynder kapløbet paanyt, og en ny
krise forberedes.
Disse kriser beviser ifølge Engels bourgeoisiets vanmagt til at
administrere produktionskræfterne ; kapitalisterne er ingenlunde
nødvendige, de er allerede paa en maade blevet en overflødig klasse.
Vi ser allerede i vor tid, at først aktieselskaber, dernæst staten
tilegner sig store baade produktions- og forbrugsorganismer, hvor
alle funktioner udføres af lønnede bestillingsmænd. Dette beviser,
i hvor høi grad man kan undvære, ikke kapitalerne, men kapita
listerne. Disse har for en stor del ikke andet at gjøre end at
klippe kupons og spille paa børsen, hvor de gjensidig søger at
unddrage hinanden kapitaler. Kampen staar altsaa ikke bare mel
lem entreprenører og „lønslaver", men den foregaar ogsaa stadig
mellem kapitalisterne indbyrdes. Der er en mer og mer tydelig
tendens til, at de store kapitaler opsluger de smaa, ligesom man
ser smaaforretningerne forsvinde i de store magasiner. Det er saale
des ikke bare arbeiderklassen, det gaar udover, ogsaa middelklassen
taber terræn under den nuværende økonomiske udvikling og trykkes
ogsaa ned til lønslaver. Storkapitalen svulmer op som en svamp,
der suger i sig foruden arbeiderens sved ogsaa de smaa og middel
store formuer.
Men, siger socialisterne, af selve ondet vil botemidlet fødes
ved de økonomiske kræfters spil. De paakalder ikke moralen eller
retfærdigheden, de anerkjender det nærværende som et nødvendigt
gjennemgangsstadium, men anser det kapitalistiske samfunds under
gang og dets afløsning ved kollektivismen for lige naturnødvendige.
Storkapitalens triumf forbereder arbeiderklassens seier; nederlaget
vil komme netop som følge af dens umaadelige profit.
Efter som arbeidet udvikler sig mere og mere socialt og blir
kilden til kultur og rigdom for de faa, de færre og færre, som ikke
arbeider, vokser fattigdommen og elendigheden hos de flere og flere,
som arbeider. Fattigdommen fødes af rigdommens overflod. Flere
og flere samfundslag „proletariseres", tilslut blir forholdet mellem
de mange millioner proletarer og det stadig minkende antal kapi
talister for meningsløst; situationen blir uholdbar, og da sker
det store, det, som Marx kalder: expropriatørerne blir selv expro
prierede.
Hvorledes skal nu dette foregaa? Hvor er løsningen altsaa af
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
