Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur d’Autreville: Panama - Indtryk og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men lad os se, hvordan tingene laa.
som skulde krone aarhundredets arbeide og børsen havde vun
det sit spil. Den slyngede uden hensyn sine kapitaler ud i fore
tagendet. Den lod aktierne stige og falde. Den solgte, og den
kjøbte. Den gravede med begjærlige hænder det røde guld ud af
Panamatangens golde bjerge, det guld, hvormed Frankrigs smaa
kaarsfolk havde fodret dem. Aa, børsen er saa fiffig og kj ender
saa mange veie. Den er en bankør, som kjender sine spillere.
Ogsaa her lod den mængden vinde lidt til en begyndelse for helt
at kunne lade den tabe tilsidst. Den vandt en smule ved salg af
en aktie, den havde vundet endnu mer ved salget af sin ; og nabo
erne fristedes naboerne og naboerskerne i portnerhullerne, i
frugtbutikkerne, i avisudsalgene, i vaskerierne, i brasserierne, over
alt og naboerne kjøbte, og aktierne bortreves, indtil hele det
uendeligt store „lille-samfund" eiede alle „Panamas" papirer og
børsens lille „stor-samfund" var af med sine.
Indtil da var det hele et børsspil, som det er set saa mange
gange før, og det er vel endnu vanskeligt at vide, om børsen selv
vidste, hvor haabløst verket var. Det har i alle fald været den
ret ligegyldigt: man gravede under alle omstændigheder der over i
sandet og i stenene, og arbeidet skred frem hurtigt nok til
at opretholde massens illusioner.
Thi der kom en dag, hvor vanskelighederne iY; i kunde skjules,
og hvor man idetmindste maatte antyde, hvad der dér langt borte
var udrettet, og hvad der stod tilbage. Det var den dag, da man
naaede den første kasses bund. Og fra den stund af, bliver
„Panama"’ ikke længere nogen børsaffoere den bliver et spil,
hvori selve republiken inddrages, og selve staten bliver part i svin
delen. Det skjebnesvangre skuespil begynder, som slutter med
Delahayes anklage, og tæppet gaar op for den akt af Panamadra
maet, hvor nu efter aars forløb hundreder anklages for at have
været deltagere, og selv de bedste eller de høieste beskyldes for at
have været medvidere.
Panamaselskabets kasse var tømt, og der gaves kim ét af to:
enten maatte arbeidet stanses, eller der maatte kastes nye millioner
i kanalens aabne gab. Valget var ikke vanskeligt, hvis man kun
betragtede Lesseps’ verk fra et pekuniært standpunkt. Thi de
amerikanske aviser havde allerede i aar og dag indeholdt skildringer,
som havde gjort rede baade for alle de uovervindelige hindringer,
Til en tid.
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
