- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
130

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: En „Parabel“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vel ikke ligefrem at det var noget Svineri, ti hun kunde da endnu
huske sin Ungdom, men hun kaglede dog halvhøjt noget om, at
Hønsene maatte vide at holde paa deres Værdighed og paa ingen
Maade finde sig i, at Hanerne saaledes behandlede dem efter For
godtbefindende:
For, sagde hun og satte Næbet lodret i Vejret naar det
kommer til Stykket er der i Grunden ikke nogen videre Forskel
paa Høne og Hane, den stikker for det væsentligste i det ydre
Apparat: Kammen og Sporene!
Saaledes talte hun, og flere og flere jævnaldrende gamle Hønse
ben begyndte at lytte til hendes Ord.
Først gik hun Ture med dem en deux paa Brakmarken omme
bag Vognskuret, saa holdt hun Seancer under Hyldebusken ovre
paa Møddingen, eller i afsides Kroge i Huggehuset og Kostalden.
Men snart voksede hendes Mod, og hun samlede sine Tilhængere
omkiing sig paa Plænen lige midt ude i Gaarden. Og hun lagde
aldeles ikke længer Skjul paa, at det var Hanerne, hun vilde
til Livs.
Og de gamle jævnaldrende stod med Hovederne melodisk paa
Skakke og slugte opmærksomt hvert Ord, der udgik af hendes
Mund. Og de baskede henrykt med Vingerne, hvergang hun sagde
noget rigtig graverende om det andet Køn.
Hvad er Hanerne, sagde hun at de bilder sig ind at
være Skabningens Herrer? hvad Fortrin besidde de i Grunden
frem for os?
Ja de er da fri for at lægge Æg, véd jeg! peb en mager
og forpjusket sort Høne med femten Kyllinger.
Æg! skreg Moster Meyer, og Fjerene rejste sig paa hende
som Piggene paa et Pindsvin Æg? det er vist no’et, vi seiv be
stemmer !
Ja-a, ja-a! kaglede alle Tilhørerne det er no’et, vi seiv
bestemmer !
Ti de fleste af dem var jo som sagt ældre tørre Damer, der
kun følte Trang til at komme paa Reden liver fjortende Dag.
Og Oprørets Aand bredte sig mere og mere indenfor Hønse
gaarden. Og Moster Meyers Popularitet voksede til Kanonisering,
da det Rygte begyndte at fæstne sig, at hun virkelig ikke lagde
Æg mere.
Og nåar bun stod paa Mergelkassen, eller paa Stakittet om
kring Møddingen, eller paa Kanten af Svinetønden og holdt sine
Brandtaler, da var der en saaclan Energi i hendes Foredrag og en
130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free