Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: En „Parabel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derpaa kom de mere blakkede Sjæle Høns, der hverken
vidste ud eller ind.
Og yderst i Kredsen stod Hanerne med deres smaa varm
blodede Damer) der glattede paa Fjerene og nejede og kniksede og
smaaklukkede.
Præcis 3 tonede Formanden frem i Spidsen for den samlede-
Styrelse.
Processionen bevægede sig udenom Mængden og hen til Vogn
stangen, hvor den blev modtaget af Dirigenten, der gjorde Haneben,,
saa godt han formaaede. Derpaa steg man op langs ad Stangen
og indtog sine Pladser under Forsamlingens endeløse Kaglen.
Det kostede en Del Anstrængelse at faa Dirigenten anbragt
paa Hjulet, da han absolut vilde staa paa ét Ben, men ikke havde
Kraft nok dertil. Allerede lød der Fnisen og Tilraab fra yderste
højre, da. den gamle Herre omsider paa Styrelsens indtrængende-
Forestillinger gav sit Minde til at dirigere paa to.
Ordet blev først givet til Moster, der saaledes i sin dobbelte
Egenskab af Formand og Taler befandt sig solo paa Agebrædtet.
En umaadelig Kaglen hilste hende fra Foreningens Medlemmer..
En enkelt Pibe hørtes, men overdøvedes. Og efter at Dirigenten
ved tre energiske Gral atter havde bragt Ro til Veje, tog hun fat:
Da jeg for et Par Maaneder siden begyndte min Agitation i
Hønsesagen, hilstes jeg med Hovedrysten og Haankaglen, ikke alene
af det saakaldte „stærke Køn", men ogsaa af Flertallet i min egen
Lejr.
Ti de erindrer naturligvis alle, hvad Stuart Mill siger i sit
verdensberømte Værk „Hønsenes Underkuelse"? Saasnart der
blot fremstaar én eneste energisk Høne, siger han, med Ben i Næ
bet, og søm vil løfte Frihedens Fane tilstrækkelig højt, da vil snart
Tusinder følge hende til Kamp og Sejr!
Og det skete, hvad denne store Hane havde forudsagt: Fra en
liden Hob af misfornøjede er vi vokset frem til en Magt i Samfun
det, en Stat i Staten, en Frihedens Hær, der breder sig over
alle Lande! (Jubelkaglen af Styrelsen og Anhang.)
Og hvad er det, vi kæmper for, mine Høns? Vi kæmper for
at afryste dette utaalelige Aag, som de overmodige Haner lige fra
Skabelsens Morgen har dynget paa vor Nakke. Men vi vil ikke
længere anerkjende deres Herredømme! (Nej! Nej!) ti kun
h Kraft af en temmelig dubitativ (ved det fremmede Ord skelede
Dog tabte jeg ingenlunde Modet.
Mine Høns og Haner!
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
