Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: En „Parabel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Dirigenten galede :
Jeg vilde bare fortaule, begyndte hun rødmende og med
sagte Stemme at da jeg i Middagstunden
Op med hende! Vi kan ikke høre! Hun skal op paa
Talerstolen! skreg man rundt omkring.
Tør jeg bede Frøkenen ulejlige sig hér op! bad han med
et affabelt Vingeslag.
Og den lille Frøken balancerede op ad Vognstangen og hen
forbi den samtlige Styrelse, der knejsede som Katte med Aaleho
veder og laante hende rædsomme Blikke.
Jeg vilde bare, begyndte hun igen, da hun var naat helt
ud paa Kanten af Vognbunden jeg vilde bare
Hun skal højere op! skreg Mængden hun skal op ved
Siden af Moster Perlegråa!
Men den lille Høne lagde beskedent Hovedet paa Siden og
trykkede Vingerne fastere ind til Kroppen:
Saa højt kan jeg ikke flyve! sagde hun med et fint Smil.
Bravo! Hurra-a! Frøken Hvid leve! brølede Oppositionen,
medens Moster sendte den unge Dame et giftigt Blik.
Naa saa paa ’en igen da! raabte pludselig en yngre Hane,
hvis Stemme var i . Overgang. Og alle Smaahønsene saa’ paa ham
og klukkede og sagde, at han var sød.
Jeg vilde bare fortælle, sagde hun at da jeg i Middags
stunden gik Tur omme i Stokhaven med min Forlovede (Fnisen og
Gratulation !), saa saa’ vi pludselig Fru Meyer komme ud af en af
Stakkene. Vi blev naturligvis meget forskrækkede for hende (Na
tyrlig, ja!) og gemte os inde under de store Skræpper paa Diget.
Og dér stod vi saa og kigede ud, for vi var naturligvis meget nys
gerrige (Begriveli’vis!). Og saa saa’ vi, at hun tittede sig for
sigtig omkring og dækkede Hullet til og skyndte sig ind i Gaarclen.
Jeg var naturligvis meget nysgerrig (Natyrlig, natyrlig, Jomfru,
det har vi hørt!) og løb hen og kradsede Halmen bort og gik ind
i Hullet. Og dér fandt jeg en Eede (Naa-aa ikke andet!
La’ Damen tale for Satan!) en Rede med to Snese Æg i!
(Hurra-a ! T o Snese ! Den var god ! T o Snese ! Leve Moster
Perlemeyer! Vorder frugtbare og mangfoldige! Op I tapre Mar
seilleha-aner!)
Der blev et forfærdeligt Røre i Forsamlingen: man raabte og
skreg i Næbet paa hverandre, Hanerne’ galede, Hønsene kaglede,
Og for tredje G-ang tog nu Frøken Hvid fat:
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
