Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Michelsen: Bimetallismen og Brysselerkonferencen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
europæiske markeder var opstaaet almindelig mistillid til den ameri
kanske myntpolitik, hvad der bragte til salgs uhyre masser af
amerikanske værdipapirer paa det newyorkske fondsmarked. Disse
kjøbtes og betaltes med guld, da vareeksporten ikke var tilstræk
kelig til dækning.
Imidlertid synes stillingen at være bleven betænkelig ogsaa for
selve amerikanerne, og da alle deres kunstige midler til at holde
sølvpriserne oppe, viste sig • utilstrækkelige, udgik der indbydelse til
alle europæiske stater til at lade sig repræsentere i en konference
i Bryssel foråt overveie sølvspørgsmaalet og finde midler mod me
tallets vedvarende synken i pris. Efter mangeartet modstand og
med utallige forbehold fra flere europæiske regjeringers side kom
konferencen endelig istand. Den aabnedes 22de novbr. og ajour
neredes den 20de clecbr. f. a.
Det er ikke saa sjelden, at folk, som har arbeidet i kortere
eller lamgere tid i en bank eller bankierforretning, tiltror sig ad
skillig indsigt i pengevæsen. Det vakte derfor heller ikke nogen
særlig forbauselse, at bunker af velvillige forslag indløb til konfe
rencen fra alle klodens kanter. Nogle tilraadede sølvminernes
nationalisation, andre en begrænset tilvirkning ved hjælp af skatte–
paalæg, alt efter de forskjellige miners forskjellige tilvirkningspriser,,
atter andre foreslog oprettelse af et internationalt syndikat til op
kjøb af det producerede metal, saaledes at Amerika skulde tage
halvdelen, og resten fordeles blandt de europæiske stater, alt dog
paa betingelse af, at Amerika skulde gjøre visse nedsættelser i sin
toldtarif. Schweitz’ minister i Paris Lardy stansede konfe
rencens videre studium af disse forskjellige forestillinger ved at
foranledige en beslutning, hvorefter kun forslag, fremsatte eller ved
tagne af et konferencemedlem, skulde blive gjenstand for behandling.
Blandt de saaledes af konferencemedlemmer fremsatte eller af
disse vedtagne forslag, synes følgende at have nydt størst paa
skjønnelse:
Alfred Rothsfchilds, der gik ud paa, at Europa skulde foretage
regelmæssige aarlige indkjøb af indtil 5 millioner £ sterling, saa–
længe prisen ikke oversteg en vis sum og paa betingelse af, at de
Forenede Stater fremdeles vedblev at opkjøbe 54 millioner unzer
om aaret;
Forslag fra Levy og Soetbeer om inddragning af de mindre
bank- og statssedler samt af de mindre guldmynter;
Forslag af Tietgen om dannelse af en sølvmynt af international
karakter med fuld gyldighed som lovligt betalingsmiddel ;
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
