Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Lidt spiritisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10*
klare himmellegemernes bevægelse ved at lade dem trækkes om i
rummet af hver sin engel; og da menigmand for en del aar siden
vilde forklare sig lokomotivets bevægkraft ved at tænke sig en hest
•skjult inde i maskinen, var han ikke saa fiffig, som han troede.
At forklare en ting vil sige: at indordne den under noget
kjendt. Aandehypothesen tager ukjendte fænomener og indordner
dem under noget endnu mere ukjendt; der er i dette mere af teologi
end af forklaring.
Vi skal ikke befatte os med at „negte muligheden" af nogen
ting; saa lidet som vi ved baade om materie og om aand, saa vilde
•det bare være latterligt. Og der er ting i spiritisternes litteratur,
•som opfordrer til at lade selv aandetheorien staa aaben som
en sidste udvei. Men at gaa med paa en saa altomstyrtende hy
pothese, før alle andre forklaringsmuligheder er prøvede til sidste
trevl, det kan den enkelte gjøre i kraft af tro, naar han synes,
ban har oplevet noget aldeles overvældende : men den, som virkelig
vil have rede paa sagen, tager det ikke paa den maade.
Naar man vil forklare de „spiritistiske" fremtoninger uden
aander, begynder man naturligvis med de enkleste ting: de „fysi
kalske fænomener".
Hvordan gaar det til, at et bord danser? Man har paavist,
at der er en übevidst muskelbevægelse, og den kan forklare meget.
Den strækker dog ikke til, naar legemer bevæger sig uden berørelse,
og man har da maattet tænke sig en speciel kraft, der her skulde
være virksom, den „magnetiske" eller „psychiske" kraft, „odkraften",
„nervekraften" eller hvad man vil kalde den; man forestiller sig,
at den har sin kilde i nervesystemet, og at den hos enkelte men
nesker, de saakaldte medier, udvikles i en saadan mængde eller in
tensitet, at den kan afstedkomme betydelige virkninger (gode eksperi
menter har paa dette omraade navnlig W. Crookes anstillet).
Men saa er der den besynderlighed, at bemeldte kraft synes
.at være forbunden med intelligens. Det bord, der danser, kan til
lige besvare spørgsmaal; det trækspil, som svæver om i værelset
uden støtte, kan dertil gjøre musik, o. s. v. Hvor kommer denne
intelligens fra? Det var navnlig paa dette punkt, at der syntes
.at være opfordring til at indskyde aander.
For at klare sig uden saadanne maa man sætte mediets nerve
kraft, i forbindelse med dets bevidsthed. Men saa støder man paa
•en ny vanskelighed: mediet er under seancerne i regelen ikke be
vidst. Det sover. Og denne („magnetiske") søvn er ganske or
dentlig dyb og fast; nåar den ophører, ved mediet ikke det mindste
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
