Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Glahns død - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Bedrag. Glahn begyndte derpaa at traktere de Indfødte med
Risøl, ja, gav en Mængde ud til hvem, som vilde drikke.
„De har skudt den begge to," sagde Maggie, og hun saa dog
hele Tiden paa Gialm.
„Hvorfor ser du hele Tiden paa ham? Staar ikke ogsaa jeg
ganske nær ved?"
Dagen efter var det, at Glahn fik det Brev. Der kom
nemlig et Brev til ham med Ekspres fra Flodstationen, og det
havde gaaet en Omvej paa et Hundrede og otti Mile. Brevet var
hjemmefra, skrevet med en Damehaand, og jeg tænkte ved mig
selv, at det var fra hans forrige Veninde, den høitstaaende Dame.
Grlahn lo nervøst, da han havde læst det, og gav Budet en Penge
seddel ekstra, fordi han var kommet med det. Men det vared
ikke længe, før han blev taus og mørk og bestilte intet andet end
at stirre ret frem for sig. Om Aftenen drak han sig fuld med en
gammel Dværg af en Indfødt og dennes Søn, og han omfavned og
saa mig og vilde absolut have mig til at drikke med.
„Her ligger nu vi to-midt indi Indien og skyder Vildt, hvad?
Er det ikke gruelig komisk? Og Skaal for alle Verdens Riger og
Lande, og Skaal for alle smukke Kvinder, gifte og ugifte, fjærnt
og nær. Ha-ha-ha-ha. Tænk Dem en Mand, og en Kone frier til
ham, en gift Kone, hvad?"
„En Grevinde, hvad?" sagde jeg spydigt. Jeg sagde det
meget spydigt, og det smærted ham, han gren som en Hund, fordi
det smærted ham. Saa rynked han pludselig Panden og begyndte
at blinke med Øjnene og- tænke grundig over, om han skulde have
sagt formeget, saa højtidelig anstilled han sig med den Smule
Hemmelighed. Men i det samme kom endel Børn og Kvinder lø
bende henimod vor Hytte og raabte og skreg: „Tigrene, ohoi,
Tigrene!" Et Barn var bleven snappet af en Tiger næsten lige
ved Landsbyen, i en Kratskog mellem Byen og Floden.
Det var nok for Glahn. der var beruset og i en sønderreven
Sindstilstand, han hug sin Rifle og sprang i et Nu ned til Krat
skogen; han havde ikke engang’ Hat paa. Men hvorfor tog han
Riflen nu, istedetfor Haglgeværet, hvis han virkelig var saa modig?
Han maatte vade over Floden, hvad der ikke var uden Fare, men
Floden var rigtignok ogsaa næsten tør lige til Regntiden ; en Stund
Saa lo han meget højt og svared:
„De er ’saa elskværdig iaften," sagde jeg.
„Jo", svared hun. „Og hør: jeg kommer iaften."
Jeg trak hende med mig til Siden og sagde:
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
