- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
209

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Rudyard Kipling. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og saa tilslut som et smertesskrig:
Baa! Yah! Bah!
Kjære min mor, aa kjære min mor!
II
Every secret, selv-revecding on the aching ivhile-washed ceiling,
Do you wonder that ive drug ourselves from pain?
Gentlemen-rankers out on the spree,
Damned from here to Eternity,
God ha’ mercy on such as we.
Jeg skal endnu citere de linier, hvormed han tilegner sin moder
„Lyset, som slukned". Med sin vilde, kunstløse patos, gaar de,
synes mig, ind til ens inderste hjerte.
If I were hanged on the highest hitt,
Mother o’ mine, O mother o’ mine!
I Icnow whose love would follow me still,
Mother o’ mine, O mother o’ mine!
If I were droumed in the deepest sea,
Mother o’ mine, O mother o’ mine!
I know whose tears would come down to me,
Mother o’ mine. O mother o’ mine!
If I were damned of body and soul,
I Icnow whose prayers would make me whole,
Mother o’ mine, 0 mother o’ mine.
Til de fortabtes legion, til de fordømtes kohort, Til mine
brødre i deres sorg hinsides havet, Synger en engelsk gentleman,
anstændigt opdrpget, maskinmæssig proppet, Og en af Hendes
Majestæts kavallerister, til tjeneste.
Hvis det hjem, vi aldrig skriver til, og de eder, vi aldrig
holder Og alt vi kjender af fjernest og kjærest, kommer til
bage til os for at forstyrre vor søvn tvers over den snorkende
barak Kan I dadle os, om vi slukker vor sorg i øl? Naar
den drukne kammerat mumler og den store vagtlygte oser, – Og
rædslen ved vort fald er skrevet tydeligt, Hver hemmelighed
aabenbarende sig oppe i det evindelige kalkede loft. Kan I
undres, at vi forgifter os for at døve smerten?
Orn jeg blev hængt paa det høieste fjeld,
Kjære min mor, aa kjære min mor!
Jeg ved, hvis kjærlighed fulgte mig vel
209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free