Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bølsche: Naturvidenskabelig undervisning i skolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«r mere undskyldeligt. Naturvidenskaben har været stedbarnet i vor
.skole og er som den svagere del uvilkaarlig selv bleven draget ind i
•det skolastiske rede. Men det kommer jo ikke an paa anklager og
beskyldninger her. Hvad der er mig om at gjøre, er kun at fastslaa
kjendsgjerningen, for at retfærdiggjøre min paastand om, at vi paa
ingen af siderne har nogensomhelst praktiske sammenligningspunkter
mellem „idealerne", da vi kun opererer med forfalskede surrogater.
De strenge, klassiske filologers argumenter mod den naturvidenskabe
lige undervisning er isaahenseende intet foragteligt materiale; de træf
fer — indenfor sin horisont, der begrænses af det „bestaaende"
ofte akkurat blinken paa skiven ; kun at denne blink netop er den
samme skolastiske methode, som de selv nøiagtig ligedan anvender paa
sit eget felt, ja som fra dem først med møie har faaet indpas i sko
lens naturvidenskab. Det er ganske rigtig, naar man siger, at vore
skolers naturkundskab er af liden nytte: At udenadlæren af et plante
system, glanen paa nogle udstoppede fugle, der som noget allerhelligst
tages ud af glasskab og forevises, at gjennempløiningen af en lærebog
aned de tørrest mulige artsbeskrivelser i skoleværelset virker lidet til
talende og vækkende paa barnesjælen, det nærer jeg ingen tvil om.
Denne undervisning er meget værre end „ikke-vækkende". Den
indplanter i det ungdommelig modtagelige gemyt den forestilling, at
„natur" er noget fremmed, noget underligt noget, i almin
delighed bortkast som gymnasiets kabinet, med en lugt af spiritus, sat
paa staaltraad og naaler, omgjærdet med et aandsfortærende tegnsprog
•og latinske navne og uniforme etiketter.
Til dette almindelige skrækkebillede, som udspringer fra ordet
„haturkundskab", kommer vistnok ogsaa alle slags specielle argumen
ter, som ofte kan være komiske nok. Nogle ser ien udvidet natur
videnskabelig undervisning en truende periode med ensidig opdragelse
ved mathematik. Nu er det vistnok utvilsomt, at en ungdomsopdra
gelse, der blot vilde støtte sig paa mathematik i den strikte betydning
•af ordet, kun vilde opnaa de mest utilfredsstillende resultater. Men
at ville identificere mathematik med naturvidenskab, er kun mulig
gjennem en ved den nuværende skoleundervisning begrundet misfor
staaelse.
Saa er der i halvdannede kredse, der gjerne snakker om natur
videnskab uden at have anelse om, hvad de snakker om, nogle, der
paastaar, at naturforskning gjør raa, og de henviser paa de unge
moderne medicinske stræbere, hvem dog ikke videnskaben men lysten
til at gjøre karriere og tjene penge har forraaet. For andre er den
med naturvidenskaben indtrængende darwinisme et evigt argument,
med hvilket de tror at kunne afgjøre striden, og de gjør sig vigtig
med at blande den Hackel—Virchowske strid ind i debatten, som
om det allerede gjaldt at indføre Häckels „Anthropogenie" som lære
bog i middelskolen.
I virkeligheden turde det for udviklingstankens indtrængen i den
opvoksende slegt være temmelig ligegyldigt, enten der gives en eller
tolv timer naturkundskab om ugen ind kommer den saa alligevel;
selv om naturlæreren selv vilde søge at holde den udenfor, saa vil
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
